top of page
  • Forfatters billedeAnders Isaksen

Azul: Queen's Gardens



Fakta

Udgiver: Asmodee Udvikler: Michael Kiesling

I 2017 ramte Michael Kießling for alvor plet med titlen Azul.

Blandingen af lækre komponenter, let tilgængelige spilmekanikker og en fin strategisk dybde resulterede i et kritikerrost hit, der også var en kommerciel succes.

Alene de første 9 måneder blev der solgt over 320.000 kopier verden over.

I 2018 vandt spillet også den største pris et spil i den lavere ende af kompleksitetsskalaen kan vinde, nemlig Spiel des Jahres.

Naturligvis ønskede både designer og udgivere at følge op på denne succes og derfor er der de senere år udkommet en række spil i, hvad der nu er, Azul-serien.


Fælles for seriens spil er at de, i grove træk, handler om at tage farvede og mønstrede sten fra et fælles udbud og placere dem på et personligt bræt. Jo længere serier jo flere point, og de sten du ikke formår at lægge giver minus point.

I det oprindelige Azul var det hele meget simpelt. Du havde et antal runde brikker med hver 4 sten på. Når man tog et antal sten fra en brik blev de resterende flyttet ind i et fælles lager i midten.

Dit valg var at tage alle af en type på en flise eller fra midten.

Derefter skulle man lægge dem i rækker på et personligt bræt.

Reglen her var at man kun måtte have en type sten per række.

De sten der derefter blev til overs gav minus point.

Yderst simpelt men det gav alligevel mulighed for både sjove beslutninger og muligheder for at ødelægge det for sine modstandere.

I efterfølgerne Azul: Stained Glas of Sintra og Azul: Summer Pavilion blev stenene skiftet ud med henholdsvis firkantede glasfliser og rombeformede sten.

Måden at tage sten / fliser på var dog hidtil stort set uændret. Der hvor der skete lidt forandringer var i de brætter de skulle lægges på, og i Summer Pavillion blev ideen om at skulle betale for de sten man lægger tilføjet.



Seneste skud på stammen er Azul: Queens Garden.

Queens Garden repræsenterer den klar største afvigelse fra den oprindelige formel til dato, idet at både måden at tage fliser på, samt at lægge og betale for dem er ændret ret markant.

Lad mig forklare hvordan du spiller Azul: Queens Garden.


Hver spiller har et bræt med et centralt område og seks tomme områder rundt om.

Det centrale område består af en fontæne i midten og 6 grønne områder hvorpå der kan lægges fliser. For at få lov til at lægge fliser på de tomme områder udenfor det centrale, skal man først lægge en brik med grønne områder.

Der er to måder at anskaffe sig disse brikker.

Den ene er ved at betale 6 point og derefter må man lægge en brik med 6 tomme grønne felter tilgrænsende dit centrale område.

Den anden måde er ved at tage dem fra rundens udbud og tilføje dem til dit eget lager, og derefter kan du tilføje det til dit bræt (herefter benævnt: din have).



Spillets formål er at få dannet så mange grupper af mønstrede og farvede fliser i din have som muligt.

Måden du tilegner dig fliser er som følger:


Hver runde er der et antal brikker der ligger i en bunke. På den øverste lægges 4 fliser. Nu må spilleren, hvis tur det er, tage ENTEN alle fliser (og brikker hvis disse er fuldt afdækket) af samme farve MEN med forskellige mønstre, ELLER alle fliser (og brikker hvis disse er fuldt afdækket) af samme mønster MEN i forskellige farver.

Du må, med andre ord, aldrig tage to identiske fliser (og eller brikker).

Hver gang der tages fliser fra øverste brik, bliver denne lagt ned og der lægges fire nye fliser på den næste brik i hoben.

Når alle fliser er fjernet fra en brik vendes den om og man kan nu tage denne brik sammen med fliser og tilføje til sit eget lager.

Dit eget lager er begrænset og ønsker man ved rundens afslutning af aflevere nogle brikker eller fliser man har taget koster det et minuspoint per brik.

Langt værre er det hvis man har fliser og/eller brikker til overs ved spillets slutning, men den straf kommer vi til lidt senere.



Ud over at tage fliser har du mulighed for at lægge brikker eller fliser.

Måden dette foregår er ved at betale hvad brikken eller flisen koster og så lægge den på en tom plads eller et tomt grønt felt.

Man betaler mønsterets værdi i fliser og eller brikker.

Hvert mønster har en given værdi, som også afgør hvor mange fliser / brikker der skal betales og det antal point de giver i den afsluttende pointgivning. Desuden er det det antal point man mister hvis man har dem til overs når spillet er slut.

Ved betalingen gælder igen reglen om at der skal betales af samme farve men forskellige mønstre eller samme mønstre men forskellige farver.

Desuden skal nævnes at brikken / flisen der skal lægges trækkes fra prisen.

Vil man, for eksempel, lægge en flise med et fuglemønster som har værdien 2 skal man lægge en anden fugl i en anden farve eller en anden flise / brik i samme farve men med et andet mønster.


Nu kommer vi så til selve placeringen. Og igen gælder samme regel. Du skal enten lægge fliserne eller brikkerne et sted hvor de ikke støder op mod andre eller hvis de støder op mod andre skal følgende opfyldes:

Der skal kunne dannes en ny gruppe (2 eller flere fliser / brikker) hvor enten alle farver er ens, men mønstrene er forskellige, eller alle mønstre er ens men i forskellige farver.

Der må aldrig være to identiske fliser / brikker i samme gruppe.



Hver runde giver så point for det antal man har af et bestemt mønster og eller farve.

Ved spillets slutning gives point for grupper af farver og mønstre, hvor mønstrene giver point alt efter deres værdi.


Hvis du synes ovenstående forklaring var lidt indviklet så skal holde dig langt væk fra reglerne.

Regelbogen til Azul Queens Garden er blandt de værste jeg til dato har læst.

Den er unødvendigt kringlet skrevet og samtidig er der hele regelsæt der ikke er forklaret ordentligt eller som læseren skal gætte sig til gennem billedeksempler.

Når først man har lært Azul: Queens Garden er det faktisk ganske ligetil, men vejen til at lære det er decideret frustrerende fordi regelbogen er så horribel.

Normalt kan man gå på nettet og se nogle videoer hvor reglerne bliver forklaret, men alt for ofte havde kreatørerne bag disse videoer selv misforstået reglerne.


Hvis du sammenligner spilforløbet i det originale Azul med Queens garden vil du med det samme kunne se en markant forandring i kompleksiteten.

Fra at være et relativt simpelt ”tag og læg” spil er der nu tilføjet en lang række elementer spillerne skal have for øje gennem spillet.

Ved første øjekast virker det måske ligetil aldrig at tage, betale eller lægge to identiske fliser, men man opdager meget hurtigt i spillet, hvor enormt denne ændring påvirker dine muligheder og især dine valgs konsekvenser.

Dit lager er begrænset. Din plads til at lægge fliser er stærkt begrænset. Vil du have flere brikker til at lægge fliser på? Nu og her så er det 6 minuspoint. Ellers er du afhængig af hvilke brikker der kommer frem efter fliserne er fjernet, og så skal du tilmed betale for dem.

Fliserne og brikkerne skal som nævnt betales og deres pris er afhængig af deres pointværdi.

De store seks points fliser er enormt svære at få lov at lægge. Til gengæld giver de også virkelig store point summer hvis det lykkedes dig at lægge en gruppe af minimum 3.

Det er muligt at få joker fliser til at hjælpe med betalingen, men man begynder spillet med kun 3 og for at få flere skal man bygge fliser hele vejen rundt om de fontæner / bænke / statuer der er afbilledet i din have.


Men vil du bygge så skal du huske at tænke langt frem i tiden. En enkelt flise med det mønster lagt i første runde kan fuldstændig eliminere dine muligheder sidst i spillet.

Er du start-spilleren? Så har du naturligvis fordelen ved at vælge først, men dit udvalg er også yderst begrænset.

Alle valg har en konsekvens i dette spil og det fører til at spillet føles langt mere krævende end det oprindelige Azul.

Frustrationen over at få sin store grandiose plan ruineret af et valg, der tidligere syntes fornuftigt, venter altid lige om hjørnet.

Din reaktion på denne følelse og frustration er afgørende for hvordan du vil synes om Azul: Queens garden.

Elsker du den lette puzzle følelse som det originale gav er det ikke sikker du vil bryde dig om Queens garden.

Det oprindelige Azul kunne jeg sagtens spille tre til 4 gange på samme aften. Et enkelt spil Queens garden og jeg er træt i hovedet.

Queens garden har også en noget længere spilletid. Man skal i hvert fald regne med en times tid, også som øvet.


Personligt elsker jeg spillet. Min følelse af frustration efter at have placeret mig selv i en fælde er altid afløst af tanker om hvordan jeg kunne gøre det bedre.

Azul var et spil jeg fornøjede mig med over aftenkaffen. Et abstrakt frirum der aldrig krævede ret meget af mig men det var altid hyggeligt at pille ved de små kulørte fliser.

Azul: Queens garden er et spil der forlanger meget mere af mig. Det kræver jeg er engageret og straffen for ikke at tænke sig om er resolut og hård.

Men det er også et spil jeg tænker på når jeg er færdig. Belønningen for hovedpinen er et dybt engagerende puzzlespil hvor det ikke mere er komponenternes skønhed der er i fokus, men i stedet spilmekanikkerne.


Jeg er ikke et sekund i tvivl om at Azul Queens garden kommer til at være et polariserende spil. Det bliver næppe den super sællert som det originale. Til gengæld er det et design som tilbyder langt mere end originalen. Denne titel flytter Azul op på siden af de største abstrakte i genren og er en sand design bedrift.

Komponenterne er stadig smukke men det er ikke fokus mere og det eneste der afholder dette spil fra at få alle 5 flis…lamaer er den utilgiveligt ringe regelbog.

 

Denne titel flytter Azul op på siden af de største abstrakte i genren og er et fremragende design.

Komponenterne er stadig smukke, men nu er det endelig designet der er den store stjerne. Det eneste der afholder dette spil fra at få alle 5 lamaer er den utilgiveligt ringe regelbog.

0 kommentarer

Relaterede indlæg

Se alle

Comments


bottom of page