top of page
  • Forfatters billedeAnders Isaksen

Biotopia



Fakta

Udgiver: WeLoveGames

Det er godt 15 år siden jeg fik udgivet min første officielle anmeldelse. I de efterfølgende år er det blevet i hundredevis af anmeldelser af film, videospil og brætspil. Drivkraften for mig har altid været en kombination af to ting.

  1. Kærligheden til at skrive

  2. Lysten til at analysere

I skolen hadede jeg matematik og elskede alt sprogligt. Især analyse af billeder og noveller var blandt mine personlige favoritter. Det her med at tage noget umiddelbart og så krænge alle lag af det, indtil du står med et fuldstændigt billede af den større ide eller mening. Sherlock Holmes analysemodel fungerede sådan, at man skal skrælle alt det usandsynlige væk og tilbage står sandheden. Det er ikke helt sammenligneligt, men ikke desto mindre, kan man sagtens gribe det an således, at man ser forbi de øverste lag i eksempelvis et spil, forbi grafik og musik, helt ind i centrum af spilmekanikkerne.

Denne lyst til at skille ting ad og danne sig en mening er nærmest en automatisk respons fra min side, og derfor ved jeg ofte ret hurtigt hvad jeg føler for en bestemt ting, og ikke mindst hvorfor jeg føler som jeg gør.



Derfor var det også noget af en overraskelse for mig at Biotopia efterlod mig med så stor forvirring.

At sige jeg havde blandede følelser beskriver ikke tilstrækkeligt hvor fuldkomment blottet jeg var for en konsensus omkring det her lille spil.

Min store forvirring kom sig nemlig af, at jeg, rent mekanisk, fandt Biotopia temmelig ligegyldigt, men alligevel var jeg forelsket i et eller andet ved den her titel. Der var noget ved tematikken blandet med mekanikken, der ikke ville slippe mine tanker. Det viste sig at mit svar lå et sted mellem skumfiduser og brødrene Jonas. Men det vender vi tilbage til.

Biotopia er et spil for 2 til 5 spillere der varer mellem 15 - 30 minutter.

Ideen er at du skal skabe en have hvor de truede sommerfugle kan trives. Hvis du synes den tematik lyder bekendt skyldes det nok at du har stiftet bekendtskab med Wingspan, hvor tematikken er nogenlunde den samme, blot er det der fugle der er omdrejningspunket.

Designerne har da også selv udtalt at Wingspan var en inspiration til denne titel. (Lad mig fuldstændig skamløst reklamere for vores Podcast - Popaco cast. Episode 22, hvor mine kære kolleger interviewer designeren bag Biotopia)

Fælles for de to titler er også ideen om at du placerer kort i rækker. Kortene i biotopia har både en for og bagside. Bagsiden viser en blomst. For at tiltrække sommerfugle (som befinder sig på forsiden) skal du have et givent antal blomster.



Med andre ord skal du vælge om et givent kort i din hånd skal være en blomst eller om du har brug for det som sommerfugl. Eftersom man kun har et begrænset antal kort på hånden vil man hurtigt og ofte stå med et interessant dilemma her. Ud over sommerfugle er der også kort der har en given effekt når du spiller dem. Der er en larve der tillader dig at vende en blomst om til sommerfuglesiden, og der er et kort der lader dig trække flere kort op på hånden. Du trækker disse kort fra stakken eller fra et tableau på tre kort der ligger åbne foran stakken.

Sommerfuglene har i sig selv også forskellige egenskaber. En enkel sommerfugl fungerer som en slags joker, andre har en effekt når de spilles, mens andre igen blot kræver en del blomster men også omvendt giver spilleren en del point.



Som nævnt får man point for sommerfuglene, men derudover er der også 5 missionskort som viser nogle kombinationer af sommerfugle man kan gå efter for at få flere point, eller et hvor den spiller der har flest af en bestemt type sommerfugl automatisk får kortet osv. Bortset fra førnævnte kort, så kræver de andre missionskort alle at du først opfylder kravet og så i runden efter tager kortet, hvilket tilføjer et tidsaspekt der tvinger spillerne til at holde øje med hinandens tableau hele tiden og dermed sikrer en fin grad af interaktion. Så for at opsumere så har vi altså et spil der varer 15 minutter men tilbyder interessante valg og en fin del interaktion. Det lyder da ret fedt! Tænker du måske… Ja på papiret gør det, og de første par gange du spiller Biotopia, er det også være ganske fornøjeligt. Men ret hurtigt opdager man at det rette kort at spille, ofte er alt for tydeligt. Har du en bestemt kombination af sommerfugle der svarer til et missionskort? Ja så gå efter det kort. Har du fået en masse af en type? Ja så gå efter det. Har du et kort der stikker helt ud fra dine andre mål? Så brug det som blomst. Missionerne i Wingspan var ret alsidige og var dermed også med til at skabe en vis variation. Her er der dog kun de samme 5 og det medfører desværre at spillet lynhurtigt føles monotont.

Personligt føler jeg faktisk at missionskortene skader designet mere end de gavner, da de flytter spillere i en bestemt retning og dermed fratager dem valg. Personligt ville jeg nyde Biotopia langt mere hvis kortene på min hånd var mere alsidige og gav mulighed for at skabe kombinationer og dermed visse strategier man kunne satse på. Grundideen om at plante blomster og tiltrække sommerfugle er dog rigtig fin.

Nå men du lyder da egentlig ret klar i mælet om hvad du synes, Anders?!

Det troede jeg også.

Men der var et eller andet jeg holdt af ved Biotopia. Først tænkte jeg om det var de smukke illustrationer og det lækre design. Men nej det var ikke det. Svaret kom en Søndag i bilen på tur med familien. Ud af radioen gjaldede Jonas Brothers og Marschmellos: Leave before you love me. Den strofe ramte mig som en lynkile i et gammelt egetræ. Jeg knuselsker hvordan tematikken og spillets form går hånd i hånd.

Sommerfugle er bekendtskaber vi kun når at få et ganske kort glimt ad. Er man så heldig at en sommerfugl sætter sig i din hånd kan du være sikker på den flyver væk ret hurtigt igen. Lige når du begynder for alvor at forelske dig i dens farve og skønhed, er den pist væk. Og på samme måde med Biotopia. Spillet er så hurtigt og lille og fint at du kun når ak-kurat at mærke noget smukt her før det er slut. Desværre er det dog også så hurtigt at jeg aldrig rigtig når at elske det og det er som at drikke Cocio, man bunder møget inden man når at elske og derfor køber man flere. Men ligesom en larve kan udvikle sig til en vidunderlig admiral, således er der også masser af potentiale i Biotopias omrids. Der er noget her der kan udvikles til noget virkelig godt.

 

Jeg håber der kommer en efterfølger til denne lille titel som måske smider nogle af inspirationerne fra Wingspan og mere går i sin egen retning, og så er jeg sikker på jeg nok skal få sommerfugle i maven og ikke blot på bordet.

0 kommentarer

Relaterede indlæg

Se alle

Comments


bottom of page