Fakta
Udgiver: AEG Udvikler: John D Clair
Banko.
Provinsens nationalsport. Bankohallen. Bonderøvens Casino. Tilrøgede gymnastikhaller og Giro 413. Et menneskehav fordybet i talbefængte plader. En mand i kulørt habit gjalder de profetiske boldes budskab.
Alt efter hvor i livets store vend-diagram mellem brætspil og banko du befinder dig, vil Ecos måske føles underligt bekendt.
For Ecos er umiskendeligt en twist på banko (eller bingo for de globalt orienterede blandt os).
Det er faktisk ikke første gang et brætspil forsøger sig med banko mekanikken. Første gang jeg prøvede det var i Augustus. Et spil hvor gevinster i form af et pund rød Merrild og en kønsmoden ged var skiftet ud med romerske bade og hjelme.
Det var dybest set 1:1 banko, men uden alt det der gør almindelig live banko fantastisk. (eller rædselsfuld alt efter personlig præference) For mig personligt var det en noget tom omgang.
Men nu har vi så fået Ecos og denne gang er forsøget mere opfindsomt.
I Ecos skal 2-6 spillere forsøge at skabe deres eget kontinent. Vi styrer både terraformning og hvilke dyr der hersker over de landmasser vi placerer. Rent praktisk foregår dette ved at hver spiller har et antal kort foran sig. Disse har forskellige symboler i små kasser.
Hver runder trækkes der 1 – 2 brikker fra en pose, hvorpå disse symboler er gengivet. Når et symbol hives op af posen der matcher et man har på en plade må man dække det til med en lille trækube. Lykkedes det at afdække alle symboler på en plade aktiveres den. Så vidt så banko.
Det der gør Ecos unikt er det der sker herefter. Som nævnt før aktiveres en plade når den er fyldt ud og man må udføre de aktioner der står på pladen. Disse kan være alt muligt lige fra at placere nye landmasser eller dyr, skifte ditto ud, tildække ikoner på andre plader etc. Ovennævnte giver mulighed for at man kan begynde at kombinere plader sammen og på den måde bygge op til store comboer hvor man scorer masser af point og fuldstændig opbygger eller nedriver verden foran dig på bordet. Der er rigtig mange kort i Ecos og de er lavet på en måde så mange af dem snildt kan kombineres på finurlige måder og skabe nye comboer. Nu tænker du måske, jamen hvad så hvis man ikke rammer nogle af sine ikoner? Ja så har hver spiller en lille plade man drejer og når den er drejet tilpas antal gange kan man a) placere et nyt kort fra sin hånd, b) trække et nyt kort c) tage en ekstra trækube så man kan fylde flere ikoner op ad gangen. Dermed er antallet af døde runder minimalt.
Det er dog ikke sikkert man opdager det første gang man spiller spillet. Det anbefales at spille spillet med prædefinerede kortstakke de første par gange man spiller det. Selv om disse har et ok potentiale for sammenhængende spil så er de også nogle af de mere simple (lidt kedelige) af slagsen, og derfor anbefaler jeg kraftigt at man kun spiller med disse første gang. Spillet er meget at lære og derfor kan man snildt begynde med draft varianten allerede efter første gang. Draft varianten går ud på at man simpelthen trækker sine kort inden man påbegynder spillet. Og her åbner spillet sig for alvor op. På den ene side forøger det muligheden for at skabe helt vanvittige kombinationer, men det hjælper også med interaktionen. Nu vil spillerne meget hurtigere få en ide om hvad de andre spillere forsøger at opnå med deres respektive kort og dermed bedre mulighed for at forsøge at stoppe hinanden. Én ting er at interaktionen er høj i Ecos, noget andet er den fremvoksende historiefortælling det, nærmest tilfældigt, fører til.
I en kamp havde en modstander en altædende haj. Den havde ædt et utal af andre havdyr gennem diverse smarte kombinationer. En anden spiller valgte så at forvandle alt havet om til ørken og så døde den haj. Spillerne omkring bordet grinede højlydt efter mentalt at forestille sig denne her tonstunge dræberhaj pludselig se sig panisk om efter vand. (ja man skulle nok have været der) Men den her slags små spontane mini fortællinger opstår konstant i spillet og resulterer i at enkelte spilsessioner er oplevelser man tænker tilbage på, enten fordi der skete nogle vanvittige ting, eller fordi en spiller måske havde lykkedes med en gigantisk kombination af Rube Goldberg agtig karakter.
Spillerantallet påvirker dog spillets udvikling meget, og jeg kan forestille mig at nogle spillerantal ganske enkelt ikke vil passe alle. Med to spillere er spillet på en gang mere åbent for store kombinationer, men samtidig føles det også som en knivkamp i en telefonboks. Personligt elsker jeg denne type to spiller oplevelse, men jeg kan sagtens forestille mig spillere for hvem det vil være for aggressivt. Omvendt er spillet med 5 til 6 spillere ekstraordinært kaotisk og spilleverdenen ændrer sig markant fra tur til tur. For mig er denne variation af oplevelse ikke negativ. Jeg har nydt Ecos uanset antal og uagtet hvor stringent eller kaotisk den enkelte oplevelse har været.
Det er et spil der forener combo spillet med det absurde og det er jeg altid klar på!
Et enkelt ankepunkt har jeg dog. Og det drejer sig om komponenterne. Lad mig begynde med den positive del: De brikker man hiver ud af posen er yderst lækre og tunge og illustrationer og pap fliserne til landskaberne er af god størrelse. Desuden er der vedlagt små pap beholder man skal samle som holder alle brikker osv. på plads og gør spillet til en leg at sætte op og pakke ned.
Kortene er dog temmelig tynde og samtidig er det helt kvadratiske hvilket gør det mere besværligt at skaffe kortlommer der passer. Overordnet set er ikonografi og tekst let forståelig. Bortset fra en ting. De fleste kort kan aktiveres i x antal runder. Det antal runder man kan aktivere kortet er angivet med blade i toppen af hver side af kortet. Denne drejer man så hver gang man har aktiveret kortet. De blade er dog ret besværlige hurtigt at aflæse og man kan snildt komme til at tage fejl af antal. Selv om det er en lille fejl så var det en der gentagende gange førte til forvirring omkring hvorvidt en spiller stadig kunne bruge det kort eller det skulle fjernes, og dermed er det en fejl der trækker lidt ned i helhedsoplevelsen.
Når det så er sagt så er mit samlede billede af Ecos yderst positivt. Det er, med afstand, det bedste bud vi har fået på banko i spil form og de mange muligheder for interessant kombinationsspil og den høje grad af spiller interaktion, ender med at lade Ecos stå tilbage som et rigtig godt spil vi varmt kan anbefale til fuld pris. (også selv om man må undvære markant krops lugt og Kandis)
Et godt spil som vi anbefaler, også til fuld pris.
Comments