Fakta
Udgiver: Nintendo of Europe Udvikler: Intelligent Systems Platform testet på: Nintendo Switch
Jeg er ikke én af dem der har været med lige fra start, næ, mit første møde var såmænd under et besøg hos en Wii-ejende veninde, der satte Radiant Dawn på og SÅ var min skæbne ellers beseglet i forhold til at stå klar ved spilpusheren, når der udkom nyt fra spilfirmaet bag; Intelligent Systems.
Firmaet kan betragtes som en slags hjørnesten hos Nintendo, der er igennem årene udgivet en lang vifte af titler, heriblandt Metroid, Paper Mario og altså også Fire Emblem-serien. Før de nåede dertil, prøvede de kræfter med en anden type strategispil, nemlig Advanced Wars, der dog i hjemlandet hed noget så eksotisk som Famicom Wars. Det var nyt og ikke ligefrem noget man så hver dag, men Intelligent Systems ramte plet og da de senere tyrede idéoplægget i en blender, tilsatte lidt middelalder-fantasy og en dybere historie, var én af Nintendos – i min optik – bedste serier en realitet; Fire Emblem. Jeg nærer ingen illusioner om at være en sønderjysk Indiana Jones og vil derfor ikke bevæge mig ud i en længere, digital arkæologisk udgravning af titler, firmaer og alskens andet, der kunne tænkes at gemme sig under Nintendos legendariske navn. Det, jeg derimod er, er entusiastisk spiller og har været det igennem en årrække, men nu handler det ikke om hverken Indy eller Anders, men om Fire Emblem Engage.
Man spiser først med øjnene og enhver, der har været forbi et lunkent spisested, hvor man bydes på kedelig buffet, hvor flere håndfuld børnefamilier allerede har givet al maden kunstigt åndedræt i form af nys og hosteanfald, ved hvor vigtigt det er, at dét, der ligger på tallerkenen, ikke kun bedømmes på smag og konsistens, men i høj grad også på udseende. Engage gør brug af hele farveladen i arsenalet, dog uden at tilte bøtten og bombardere sanserne. Det er lige tilpas som det skal være og i balance. Set i forhold til tidligere titler, vil man hurtigt føle sig hjemme, men rent grafisk, er der kælet mere for detaljerne og det giver et overordnet bedre resultat. Man kan sagtens mærke, som jeg nævnte tidligere, at Intelligent Systems har huset fuldt af dygtige, passionerede mennesker, der brænder for genren, men som også kan finde ud af at pille ved motoren i Nintendo Switch, så konsollens hestekræfter for alvor slippes løs. Det hele kører flydende, der er ikke nedgang i framerates, der hostes ikke og det uanset om man spiller håndholdt eller via standen. Hvis man lukker øjnene, sidder lydsiden også lige i øregangen, som den skal. Upåagtet at man naturligvis ikke skal lukke gluggerne, når man spiller, men pointen er egentlig også blot, at lydeffekterne, stemmeskuespillet og underlægningsmusik fungerer virkelig godt. Vi taler ikke Oscarnomineringer, men mindre kan i dén grad også gøre det og når selve historien er tynd som en myg på slankekur, er det også nødvendigt at alt andet sidder indenfor skiven.
Historien i spillet skal vi ikke bruge megen tid på, det behøver vi ikke, idet den nærmest intet fylder. Den er til gengæld sovset ind i klicheer; Superovermenneskelig helt med hukommelsestab – Tjek Alle er helt på røven over helten, og at han/hun kan redde dagen – Tjek. Unuancerede, ornli onde skurke – Tjek. Hele verden er i fare – Tjek. Derudover er sidekaraktererne også omtrent lige så spændene og indbydende som en rodbehandling foretaget med en slagboremaskine. Der ér ikke rigtigt noget lækkert at komme efter og overdrivelser fremmer naturligvis forståelsen. Sagt på dansk; De er ikke spændende, men designet er fint, det er vist det mest positive der kan siges om det. Personligt har jeg det dog fint med historien og karaktererne, der minder om en slags animeudgaver af reality-deltagere; Uden intellektuel dybde og charme. Bevares, du kan såmænd stadig opbygge relationer og endda også romantiske af slagsen, men det svarer lidt til at gå på date med et glas drueagurker.
Til gengæld er der straks mere saft, kraft og hjerne bag kampsystemet, der mere end én gang fik mig til at række efter hagesmækken. Våbentrekanten er tilbage, men hvor du tidligere blot fik nogle stat bonusser hvis du angreb med det rette våben, så kan du nu helt forhindre fjenderne i modangreb ved at angribe med et våben der er stærkere end deres.
Det er en simpel lille ændring men den tilføjer helt nye mulighed for at udspille den kunstige intelligens.
Desuden har vi denne gang de såkaldte Emblem Rings. Disse er figurer fra tidligere spil i serien i form af ringe, der kan parres med en af figurerne i din gruppe og give dem nye evner, samt endog visse super evner.
Disse evner kan så læres af dine figurer og så kan ringene puttes på andre figurer igen.
Her er rig mulighed for at eksperimentere og lege med dine grupper og dine kæmpere.
Samtidig er animationerne med disse Emblem angreb virkelig flot animerede og jeg blev aldrig træt af at se disse specialangreb decimere mine fjender.
Imellem hver kamp kan man så bygge nye våben og videreudvikle dem man allerede har eller et hav af andre ting som giver nye evner og ændrer på dine figurers stats etc.
Menu systemet er dejlig nemt at finde rundt i og det er enkelt at let tilgængeligt at aflæse dine figurers specielle passive og aktive evner samt de forskellige stats.
Jeg har i tidligere titler kæmpet med menuerne og følt det var uoverskueligt når man havde fået samlet tilpas mange figurer i sin gruppe, men det var aldrig tilfældet her.
Tvært imod har jeg elsket at side og nørkle med min gruppe og udvikle dem til de rene dræbermaskiner.
Og så afsted ind i næste kamp. Selv lange kampe på der tog flere timer føltes som få minutter fordi kampsystemet er så tilfredsstillende.
Jeg kommer til at gennemspille Engage igen og igen, bare for at prøve at bygge mine figurer i en ny retning. Det er første gang i min tid med serien at jeg er decideret afhængig af spiloplevelsen og ikke kan vente med at komme ind og få den næste kamp.
Dette skyldes også at den kunstige intelligens er langt bedre end nogensinde før og dermed giver spilleren en regulær modstand.
Du kan ikke bare stå og lade dem komme for så vil de sørge for at få en bedre position og angribe dig hvor du er svagest. Man skal være aggressiv men også tænke to tre træk frem for at få succes.
Fire Emblem Engage er en strategisk lækkerbisken og for mig personligt, på trods af historien, den stærkeste titel i serien.
Three Houses var en stor kommerciel og kritisk success for Intelligent Systems, derfor kræver dog også et vidst mod at lave så markant om på efterfølgeren. Historien har desværre lidt skade, men til gengæld har det aldrig været sjovere at spille Fire Emblem og derfor skal det naturligvis have 4 store Lamaer!
תגובות