Fakta
Udgiver: Abacus Udvikler: Oliver Igenhaut
Hvis du endte på den her side fordi du forventede en anmeldelse af Haribo Piratos, ja så er du gået galt i byen, det her er en anmeldelse af det tyske spil Kai Piranja, et kortspil hvor det gælder om at fange flest fisk. Det eneste som Piratos og Kai Piranja har tilfælles, er at de begge er produceret i Tyskland og ingen af dem lugter af fisk. Jeg har spillet Kai Piranja sammen med mine døtre på henholdsvis 10,16 og 17 år, og jeg kan lige så godt sige det med det samme, det er den yngste som har haft mest fornøjelse med det her spil. Spillet er faktisk meget simpelt, 160 spillekort bliver lagt på bordet med bagsiden opad, 140 normale kort og 20 special-kort med fiskeknogler på bagsiden.
Spillets formål er ganske simpelt, når spillet er slut gælder det om at have fanget flest mulig fisk. Den første spiller starter med at vende et af de 140 normale kort (special kort må kun vendes når der ikke er flere normale kort på bordet), på kortet er der et billede af en fisk. Der er 3 typer fisk på kortene, en lille venlig fisk, en stor venlig fisk og en stor fjendtlig/sulten fisk, disse 3 typer findes i 4 forskellige farver (blå, grøn, gul og rød). Man placerer så dette kort foran sig med fisken opefter, herefter tager man et nyt kort og placerer dette til højre for det første kort. Det er nu de forskellige farver og størrelser kommer i spil.
Er det første kort f.eks. en stor gul fisk, skal det næste kort være en fisk af enten samme farve eller størrelse, ellers må man ikke beholde det, så man skal vende en lille gul fisk eller en stor fisk i hvilken som helst farve for at kunne fiske videre.
Er kortet ikke brugbart, så sendes det videre til næste spiller som kan bruge det.
Herefter må man så vælge at trække endnu et kort og bygge videre på sin fangst-kæde, eller man kan vælge et stoppe og vente til det bliver ens tur igen, eller man kan trække alle sine fisk i land for på den måde at sikre sin fangst. Der er nemlig en risiko ved at fiske videre, man kan risikere at fange en fjendtlig/sulten fisk.
Den sultne fisk starter med at spise alle dine fisk, hvor den starter fra højre og fortsætter igennem kortene mod venstre. Fisken bliver ved med at spise alle fisk indtil den møder en fisk i sin egen farve, så stopper den og man beholder resten af fiskene foran sig på bordet. De fisk som er blevet spist samler man i en bunke på bordet med den fjendtlige fisk øverst, denne bunke kan alle spillere nu forsøge at fange. Hver gang en fjendtlig fisk spiser en bunke fisk så placeres de i en bunke, men der kan kun være 4 bunker af på bordet samtidig, en i hver farve, så bunkerne bliver større og større hver gang en fjendtlig fisk spiser af spillernes fisk. Man kan som sagt fange disse bunker, ved at trække 3 fisk af samme farve i land, hvis en spiller f.eks. vælge at trække sin fangst i land og der er 3 gule fisk i den række af fisk, så får spilleren den bunke af kort som ligger under den gule fjendtlige fisk.
Spillet slutter når der ikke er flere normale kort på bordet, så der kun er de 20 specialkort tilbage, spillerne trækker special kort på samme måde som før, men så snart en spiller trækker en fjendtlig fisk så er spillet slut. Man tæller sine kort, og den med flest kort er vinderen.
Et spil tager ca. 15 til 30 min. alt efter hvor mange spillere man er, og om man er nybegyndere eller har spillet det før. De første par spil er ofte besværet af at folk først skal fatte de “simple” regler, men efter et spil eller to så sidder reglerne normalt fast, og spillet bliver hurtigere og sjovere. Fordi at spillet mest af alt er baseret mere på held end taktiske færdigheder, så er det et spil for alle aldersgrupper. Fra de yngste til de ældste, så kan alle være med, jeg oplevede dog at yngre spillere havde størst glæde ved at spille Kai Piranja, mine teenagere kedede sig hurtigt fordi at det oftest var held som afgjorde hvem der vandt spillet.
Jeg elsker at fiske i virkeligheden, der findes ikke noget mere beroligende end at sidde i den vilde utæmmede natur med sin fiskestang og en god bunke tålmodighed. Jeg ville ønske jeg kunne fremskaffe samme kærlighed til Kai Piranja, det er spillet dog ikke avanceret nok til.
Jeg savner en smule taktik og variation i spillet, det drejer sig for meget om at trække det næste kort og håbe at det er et kort som passer ind i rækken af fisk man har på bordet. Den eneste smule taktik består i at overveje om man vil trække et kort mere, og på den måde risikere at miste sine fangede kort, eller trække sin fangst i land for at sikre nogle kort. Så foretrækker jeg at tage min fiskestang på skulderen og vandre en tur op i fjeldene her, jeg fanger hverken piratfisk eller hajer deroppe, men jeg er underholdt hele tiden, plus at jeg vender tilbage som et nyt menneske.
Vores familie hyggede sig med spillet.
det er dog ikke blevet et fast spil i vores hjem, så vil vi meget hellere tage et normalt spil kort frem, eller spille en omgang Partners, Ludo, Matador osv. Men det kommer dog frem engang imellem når der skal en smule variation til vores hverdag, som et sjældent krydderi som man ikke rigtig kan bestemme sig for om det passer til eller ej. Eller som når man spiser sine Pommes Frites med Karry ketchup til, det smager godt, men normal Ketchup smager bare bedre og passer bedre til.
Savner man et simpelt/hurtigt nyt spil som man kan spille med hele familien, så kan Kai Piranja godt anbefales. Det er ikke tidskrævende og alle kan lære at spille Kai Piranja. Du skal dog ikke forvente et spil fuld af taktik, det her er et spil baseret på held med en lillebitte smule taktik (som oftest afgøres af held alligevel). Selvom spillet er uviklet i Tyskland, så skal du dog IKKE løbe skrigende væk, der følger nemlig regelsæt med på både engelsk og tysk, så du behøver ikke at anskaffe dig en tysk ordbog for at lære at spille det her spil.
En lille sjov detalje ved spillet er den lidt specielle måde at stave Piratfisk på, min yngste datter som var mest glad for spillet, hun hedder Ranja, om det er grunden til hendes glæde ved spillet skal jeg ikke kunne sige, det er bare MEGET sjældent at hendes navn dukker op nogen steder.
Et godt spil som vi anbefaler, også til fuld pris.
Comments