top of page
  • Per Mirabilis

Retro Detour - Dune II: The Battle for Arrakis


Denne serie er ikke en anmeldelse af ældre spil, men nærmere et tilbageblik på nogle af de titler som har været med til at forme vores forståelse af den mangfoldighed som spil genren har. Når vi diskuterer og debatterer ældre spil, som vi har en følelsesmæssig forbindelse til er det svært ikke at lade sig føre tilbage til dengang hvor man brugte tid, sved og tårer på at spille spillene. Retro Detour er derfor et tilbageblik - hvor der kommer følelsesmæssige tanker og holdninger til kende, og ad omveje kommer til hvad der gør spillene til noget specielt.

Arrakis - Dune - Home for the spice melange. He, who controls the spice, controls the universe.


Mit første møde med Dune universet (på dansk; Klit) var ikke i form af Frank Herberts faktiske bøger eller David Lynchs film fra 1984 - Nej, det var i første halvdel af 1990’erne, hvor jeg spillede Dune II – The Battle for Arrakis. Det var ligeledes min første oplevelse med RTS-genren (Real Time Strategy) og det har jeg måske tilfælles med mange andre. Spillet, som udkom i december 1992 til MS-Dos og senere til Amiga og Sega MegaDrive, er ikke verdens første RTS-spil. Men det har dog været med til at sætte en standard for mange RTS-spil i de efterfølgende år. Modsat det første Dune spil, der også udkom i 1992, er Dune II et rendyrket strategi spil frem for en blanding af adventure og strategi som etteren er det. Det første Dune er udviklet af Cyro Interactive, mens Dune II er udviklet af Westwood Studios - som senere stod bag ved Command & Conquer serien (frem til 2003).



Plottet som danner grundlag for Dune 2 er at Kejser Frederick IV fra hus Corrino efterspørger store mængder af det værdifulde orange krydderi; spice melange – som kun findes på én planet i hele universet; Arrakis, som også kaldes Dune. For at opnå dette udlodder kejseren herredømmet over Arrakis til det hus som kan høste mest spice melange samt tage kontrollen over planeten. Som spiller kan man således vælge mellem tre huse; Atreides og Harkonnen som er kendt fra bøgerne og filmen. Det tredje hus er Ordos, som ikke er at finde i disse; De første missioner gælder det om at erobre ikke-tilknyttede landområder - når alle områder er fordelt mellem de tre huse, begynder den endelige kamp mellem hinanden og deres respektive landområder. Før hver mission får man som spiller en introduktion/cutscene til kommende missionen, samt hvilke nye bygninger og enheder som er nu tilgængelige. Disse instruktioner bliver givet af en vejleder, kaldet mentat i Dune universet, som er unikke til hvert af de tre huse. Denne mentat også bruges som opslagsværk til hjælp undervejs i spillet.



Målet for hver mission er mere eller mindre det samme og forholdsvis simpelt; høst så meget spice melange som man, byg en hær og udryd fjenden. Valutaen i spillet er credits som opnås ved at høste spice melange, som der kan imidlertid er en begrænset mængde af i hver bane. Man starter hver mission med at bygge sin base, hvor der udover kommadocenter, skal brygges raffinaderier til spice melange, solpaneler til at generere strøm, radar station (til minimap), bygninger til forskellig produktion af militære enheder, forskningsfaciliteter samt forskellige forsvarsværker. Før man placerer sine bygninger, kan man vælge at bygge et betonunderlag – gør man dette har ens bygninger fuld liv, ellers ikke har det det kun halvt – man kan dog reparere disse til, at få fuldt liv. I hver bane er kortet dækket til (fog of war) således at det er spilleren der skal udforske kortet for at finde flere spice melange områder, samt se hvor fjenden befinder sig. Kortene er bygget op af to elementer; sand områder hvor spice melange er at finde og stengrund hvor der er mulighed for at bygge sin base. Udover fjenden er der også en anden farer; i sand områderne lever der gigantiske sandorme, der i ét væk kan sluge ens enheder - og især ens høstmaskine, hvilket ofte kan give anledning til frustrationer. Som spiller skal man igennem 9 forskellige områder for at nå til den sidste bane, her slår de to andre huse sig sammen med Kejser Frederick IV fra hus Corrino, i et kæmpe slag; 3 mod en 1. Corrino er i besiddelse af nogle elite soldater; Sardaukar, som er udstyret med kraftigere våben end nogle af de andre huses soldater.



Hvert af de forskellige huse; Atreides, Harkonnen og Ordos har nogle unikke enheder og supervåben til rådighed, som kun enkelte huse er i besiddelse af. Disse unikke enheder og supervåben bliver der løbende åbnet op for, alt efter hvor langt man når frem i spillet. Hus Atreides har en Sonic Tank (Atreides arbejder i Dune universet med våben baseret på lyd frekvenser) og deres supervåben er Fremen som er Arrakis urbefolkning - disse har man som spiller desværre ingen kontrol over. Hus Harkonnen har en Devastator tank med ekstra rustning, deres supervåben er et missil; Death Hand, som dog ikke er særlig præcis. Huset Ordos har en Deviator tank, som kan affyre nervegas, der medfører fjendtlige enheder for en kort periode er på Ordos side, desværre er perioden kun kortvarig. Deres supervåben er en hurtig Saboteur enhed, som kan demolere hele bygninger eller enheder - men kan blive kørt over af fjernes enheder. Udover dette er der nogle mindre forskelle omkring soldater og lette køretrøjer mellem husene.



Modstanderen (AI) har nogle mangler, som man dog kan forvente af et RTS fra starten af 1990’erne – dog kan de stadigvæk være en udfordring, især i senere baner. Spillet kan klart anbefales, hvis man vil tilbage til hvor RTS-genren har nogle af sine rødder. Man skal være forberedt på at styringen af ens enheder kan være en smule besværlige, idet man ikke kan højreklikke og kommanderer enhederne, men skal vælge kommandoerne i menuen til højre på skærmen. Musikken er nogle dejlige MIDI-tracks som er med til at sætte stemningen i spillet.



Spillet fik et semi-remake i 1998 med Dune 2000, som mest minder om en grafikopdatering med tilføjelse af multiplayer. Har man dog stadigvæk sine ældre floppy disketter liggende, kan man med hjælp af Dune Legacy projektet, stadigvæk spille den gamle Dune 2 på nyere hardware både under Windows, Mac OS og Linux styre systemer. Dette giver bedre skærmopløsninger, mere moderne RTS styring af enheder, map editor og multiplayer. Et element som man altid skal huske, når man spiller Dune II er: The spice must flow.

0 kommentarer

Relaterede indlæg

Se alle

The Witcher

Commenti


bottom of page