top of page
  • Aili

Splendor Marvel



Fakta

Udgiver: Space Cowboys Udvikler: Marc André

Grundspillet Splendor som udkom i 2014 af Space Cowboys, indeholdte tunge lækre pokerchips som du brugte til at købe kostbare ædelsten med, som du så brugte til at købe endnu flere og dyrere ædelsten, og måske blev du venner med de rige noble mennesker i samfundet og kunne vinde spillet i sekundet du har fik 16 point.

Det var et overskueligt spil, og var suverænt som et start spil til at få andre introduceret i brætspilsverdenen for dem som tør lidt mere end ludo og matador.

Splendor har jeg spillet til kortene er flosset i siderne. Det er super hyggeligt til både børn og voksne og jeg har aldrig hørt nogen sige noget dårligt om spillet.

Men samtidig har Splendor også ramt et punkt hos mig hvor det ikke kan opnå nye højder men blot bliver et spil som har en god underholdningsværdi i vennelag, men spillet KAN bare ikke mere end det kan, og spilles ikke længere hos mig så ofte.

Jeg er så heldig jeg har modtaget Splendor Marvel som tager udgangspunkt i Splendor’s ressourceopbygning med at vælge pokerchips i forskellige farver, og samle råd til et kort og dermed få råd til dyrere kort til sidst få 16 point, men Splendor Marvel kan andre ting og er andet end blot et gejlet gensyn med en gammel kender.

Vi er i Maj måned hvor solen står højt og fornyet energi bølger ind over sind og krop, så tålmodigheden til at læse tonstunge manualer til spil er ikke til stede. Vi vil have spil vi hiver ned fra hylden og starter med det samme i et hurtigt set-up og Splendor Marvel er præcis sådan et spil.



Spillet er som Splendor, men i stedet for at kortene symboliserer ædelstene, så består Splendor Marvel af (drumroll) helte og skurke fra Marvel universet!

Splendor Marvel tager sig ud i opsætningen og gameplay som grundspillet Splendor, men vi skal i stedet rekruttere skurke og helte og måske ekstra bonus brikker med lokationer – i stedet for noble mennesker - og få vores 16 point.

MEN.

Så kan Splendor Marvel nogle ting som Splendor ikke kan, og det er at tage spillet et niveau højere, og smide nogle nye udfordringer til spillet.

I din tur kan du tage 3 forskellige farver eller tage 2 af den samme farve, eller erhverve en figur eller til sidst reservere en figur.

Hvad er forskellen til Splendor spørger du?



I toprækken i Splendor Marvel hvor de dyreste helte og skurke befinder sig, har de alle et grønt mærke. I Marvel spillet befinder der sig grønne poker chips. Modsat de andre farver kan du ikke trække de her chips når det er din tur, i stedet skal du erhverve dig en grøn chip når du kan erhverve dig et af topkortene som har en grøn chip markeret på kortet.

For at vinde i Splendor Marvel er der nemlig sket en lille ændring. Du skal nemlig ikke BLOT have 16 point. Du skal have 16 point, 1 grøn chip, mindst 1 point i HVER farve og SÅ kan du få den berømte Marvel Handske brik og kalde dig en vinder!!



Tematikken er noget rodet. Jeg syntes Splendor er lidt abstrakt på den fede måde, men der forsøges at smide en historie på Splendor Marvel som ikke rigtig kommer til udtryk. ”Sæt et hold af superhelte sammen og forhindrer Thanos fra at ende verdenen. Uendelighed sten er spredt over hele verdenen og det er op til dig at bruge deres kræfter til at rekruttere skurke og helte til den store mission.” Men det føles mere som en point maskine som Splendor og så syntes jeg vi skal forholde os til det, i stedet for at gøre det hele værre med at fortælle en historie som falder til jorden som en nyfødt giraf.

Designet af Marvel’s helte og skurke og farve er fuldstændig vidunderligt! Hvert eneste kort er flot tegnet. Men når kortene er samlet på bordet som en kunstnerisk helhed, er Splendor Marvel rodet med sine stærke farver og de forskellige design på de mange karakterer. Spillet mangler de behagelige farvevalg som kommer i højere grad til udtryk i Splendor, og det virkede forstyrrende for mig under spillet at ikke føle man fik det store overblik, hos sig selv, hos sine medspillere eller i kortrækkerne. Det som trækker op er at Splendor Marvel giver meget mere udfordring for at vinde spillet. Jeg er vild med den ændring de har lavet med den grønne chip og at hver farve skal have mindst et point før man kan vinde. I Splendor har man noble fine venner som bonusbrikker man kan være heldige at tiltrække hvis man er rig nok i de kriterier som brikkerne kræver. Og Marvel har lokationer i stedet som før nævnt. Men Splendor Marvel har én brik mere jeg ikke har nævnt endnu.


The Avengers Assemblé brikken.


Nogle karakter-kort i spillet indeholder et A skrevet på det øverste sted på kortet. Den første spillet som erhverver sig 3 A kort, får brikken. Men i sekundet en anden spiller får 4 A kort (som stikker de første 3 A kort), så rykker brikken videre til den næste spiller. Brikken giver spilleren som har den 3 point som hjælper til at få en samlet score på mindst 16 som spillet kræver men denne brik – modsat de andre bonus lokationer så bevæger den her brik sig rundt efter hvem som har flest A kort. 3 point kan betyde alt når man tæller sine point op til sidst, så brikken er bestemt et spændende element som får spillet til at føles som en forfriskning til den tidligere version.

Selvom jeg syntes illustration designet som en helhed er forstyrrende, så er designet i hver enkelt kort er fantastisk. Er man fan af Marvel film og tegneserier, så vil man også syntes kortene er flotte lavet hver især.

Splendor er et kortspil med en ressource opbyggende trækningsmekanisme som man bliver bidt af, og som har startet kærligheden til brætspil for rigtig mange mennesker.

Splendor Marvel indeholder nogle nye elementer som fornyer Splendor med et nyt tema og interaktioner med helte og skurke og med en hårdere kurs for en sejr.

 

Et godt spil som vi anbefaler, også til fuld pris.

0 kommentarer

Relaterede indlæg

Se alle
bottom of page