Intro
Min store interesse for at trave igennem Novigrads stenbelagte gader kom da jeg spillede The Witcher 3; Wild Hunt på PS4 i 2016.
Det er et spil med en åben verden, hvor du kan udforske landskaber og byer i fuld størrelse, sejle på havet og dykke ned og hente smuglergods i store mængder. De mange byer samt regioner, du rejser igennem, giver en utrolig troværdig følelse af befolkningen og de traditioner, som er vigtige i netop deres kultur og hvilke væsener du kan støde på. Storbyerne tilbyder underholdning fra sælgerne som råber fra boderne på markedspladsen, til tasketyvene og onde ånder som belaster et landsted.
Witchere er personer, som bliver tilkaldt for at klare opgaver, der er for stor en mundfuld for det almene menneske. Det kan være ting som åndeuddrivelse, eller hjælpe i sager hvor magi bliver brugt i et politisk spil til at vende magtbalancen. Spillet opfordrer til at udforske omgivelserne i de brogede landskaber. Der vil man ofte støde på grotter med store skatte og sjældne våben, og hvor det er helt normalt at kæmpe mod mytiske og ondsindede væsener. Skulle du så få lyst til at tage en dag fri fra dit witcher arbejde og holde en pause, kan du gå på bordel og besøge en Dame Af Natten, eller tage på en kro og tage et spil Gwent som er et populært kortspil som er delt op forskellige faktioner fra de forskellige regioner af Witcher- verdenen.
Geralt er en Witcher, En omvandrende basaliskbetvinger, en rejsende med speciale i at dræbe drager. Og en slags hybrid mellem menneske og monster, hvis formål er at sikre fred for de monstre, der hærger og dræber dér, hvor andre skal leve og bo.
Da Geralt i en meget ung alder blev udvalgt til at gå i lære som witcher, blev han udsat for eksperimenter og magi, hvor kun de stærkeste drengebørn overlever. Geralt er derfor en mutant med særlige evner og er - ligesom troldkvinder - ude af stand til at få børn.
Geralt er den stærke, tavse type og kan, med god vilje, ses som en sværdsvingende, monsterdræbende Clint Eastwood. Hans humor er knastør og langt fra politisk korrekt. Han er strippet for de fleste følelser, hvilket alle witchers er, så han nemmere kan udføre det beskidte og ofte krævende arbejde som han står over for.
Fascinationen af The Witcher er igen kommet til overfladen, nu hvor jeg - ligesom 76 millioner andre - har set alle afsnit af 1. sæson af Netflix serien The Witcher. Det har ydermere resulteret i, at jeg er gået ombord i at læse bøgerne.
Lad os starte, hvor det giver mening: Ved kildens udspring, til en letfordøjelig snak om oprindelsen og min fascination af Geralt of Rivia - Witcher.
Begyndelsen
Da jeg skulle dykke ned i oprindelsen af The Witcher, vidste jeg godt på forhånd at historien er baseret på en bogserie. Jeg var opsat på at få det hele med, og brugte lang tid på at finde ud af hvor det hele startede. Geralt of Rivia blev vakt til live i 1986 da forfatter Andrzej Sapkowski debuterede i polsk science fiction og fantasy magasin Fantastyka og vandt tredjepladsen med sin novelle med titlen “The Witcher”. Først i 1996 udgav Andrzej den første bog om The Witcher, der var starten på en serie af samme navn. Bøgerne blev først oversat til engelsk i 2007, i selv samme år udkom The Witcher 1 til både PlayStation 3 og til Xbox 360. Verdenen blev nu for alvor bekendt med Witcher verdenen.
Bøgerne
Bøgerne er en blanding af noveller og romaner om Geralts mange eventyr som Witcher på godt og ondt. Sproget er letflydende og det varer ikke længe, før du føler dig som en integreret del af den Pandoras æske af historier, som The Witcher bøgerne indeholder mange af. Bøgerne blev en interesse for mig om at få alle eventyrene med. Det var ikke overraskende at jeg syntes bøgerne var en spændende måde at opleve The Witcher på, nu jeg er gået lidt af bagvejen til universet som en omvendt Narnia historie baglæns gennem skabet, gik jeg jo først gang med spillet, derefter har jeg set serien på Netflix. Jeg er dog glad for at have spillet først, fordi det giver store associationer og forståelse for nævnte personer og monstre, arter samt områder meget mere tydeligt.
Her er Witcher bøgerne i læserækkefølge:
• Det sidste ønske (oversat til dansk 2016)
• Skæbnens sværd (oversat til dansk 2017)
• Elverblod (oversat til dansk 2019)
• Foragtens tid (oversat til dansk 2020)
• Baptism of Fire (endnu ikke oversat til dansk, engelsk 2015)
• The Tower of the Swallow (endnu ikke oversat til dansk, engelsk 2016)
• Lady of the Lake (endnu ikke oversat til dansk, engelsk 2017)
• Season of the Storms (endnu ikke oversat til dansk, engelsk 2013) *
*Seriens kronologi følger ikke udgivelsesårene.
Den første bog hedder Det sidste ønske. Den starter op i novelleform med at fortælle om livet som Witcher i uafhængige historier af hinanden.
Gennem bøgerne, bliver man kastet ind i Geralts mange eventyr, et ad gangen. Historierne starter ikke med en begyndelse som sådan. Du starter med en historie, og forklaringer om ophav, karakterer og steder bliver optrevlet lige så stille hen af vejen. Hvis man aldrig har hørt om The Witcher før man en fredag aften besluttede sig for at tænde op for Netflix og starte tv-serien om Geralt op forestiller jeg mig der måtte herske en vis forvirring. ”Hvor var man nu i forhold til”…. ”hov var det før?” -Efter?” ”jamen var de ikke lige?” - Nå, det kan være det giver mening senere.
hvis man som The Witcher bog-fan har glædet sig til Netflix serien, så sad man nok lidt med øv følelsen og forvirringen om at tv serien ikke følger bøgerne som de er skrevet, men bytter nemlig yderligere rundt på fortællingen.
Det Sidste Ønske, som er den første bog i serien, fortæller nemlig den fantastiske historie om Nivellen, en mand som blev forbandet af en præstinde under en voldtægt til at ligne det monster han var ud fra sine handlinger.
Skuffelsen over den manglende historie, varede dog ikke længe. Netflix meldte ud i 2020 at historien om Nivellen kommer i sæson 2 af Netflix serien, som landede på Netflix d. 17. december, og bliver spillet af ikke mindre end Kristofer Hivju som vi kender som Tormund fra Game Of Thrones.
Sikke en julegave!
historien om Nivellen er særdeles vigtig fordi den fortæller hvordan Geralt også har et kodeks og et moralsk kompas, når det kommer til at give monstre tørt på.
Monstre med en selvbevidsthed, er ikke monstre i en Witchers øjne medmindre de bevidst tager et valg om at dræbe og ødelægge alt på sin vej. Så uanset hvad andre må definere som et monster, vil Geralt til enhver tid forsvare forskellen.
Og for at forstå hvordan den tavse hovedperson egentlig tænker, er netop dét man skal tage med i som udgangspunkt, og det bliver Geralt jo ikke mindre spændende af!
I Det sidste ønske, møder du også nogle af karaktererne du allerede har set i Netflix serien.
Troldkvinden Yennifer som med sit hårde og smukke ydre, som trods modstand for at gøre sig svag i kærlighedens tegn, alligevel falder hun for Geralt. Troldkvinden Triss Merigold som er en helbreder. Den muntre Bard Dandelion (som med al forvirring hedder Jaskier i tv serien) og alt hans skønsang som i den tid er en slags Ekstra Bladet, hvor sangene fortæller de seneste bedrifter om Monsterdræberen Geralt hvor sangene bliver spredt i regionerne så historierne bliver fortalt. Næsten helt sandfærdigt, præcis som aviserne.
Det sidste ønske og Skæbnens sværd, er begge bøger skrevet i novelleform. Novelle historierne ligger som vigtige begivenheder og giver en fyldestgørende introduktion til de personer som har stor betydning for Geralt liv, og til fremtidig overbygning af flere eventyr om Geralt i hans færden som Witcher.
Elverblod er starten på det der kaldes Witcher-sagaen, og handler primært om Ciri og hendes rejse. Elverblod og resten af bogserien er romaner i fuld længde. Elverblod præsenterer os for Triss Merigold for første gang, som også er en troldkvinde og tredje hjul på Geralt / Yennifer-kærligheds trekanten. I spillet kan man udforske den side noget mere hvis man vil, så den teaser lader jeg lige hænge i luften.
Sword of Destiny beskriver Geralt’s forbindelse til Ciri, og har også fokus på Yennifer og Dandelions rejse. Foragtens tid handler om Ciri og Yennifer og deres kamp mod overlevelse, og Ciri møder gruppen The Rats.
Baptism of Fire Geralt undersøger Ciri’s drømme om den Sorte Ridder.
The Tower of the Swallow Ciri går under jorden, og Geralt leder efter hende, selvom han er rådet til at lade være.
Lady of the Lake er slutningen på Geralts historie. Men helt færdig i Witcher universet er vi ikke med Season of Storms som rosinen i pølseenden. Det er ikke en fortsættelse, ej heller en spin off i universet, men igen en novelle bog om historier fra før The Witcher novellen (den første), og efter Det sidste ønske (den første bog).
Spillet er næsten det mest indlevende man kan foretage sig for at komme ind i Witcher verdenen. Lad os tage Skellige som eksempel. Flyvende monstre der hedder Sirens, skriger øredøvende over dit hoved, mens du kæmper for at hakke dem ned. Hvor vinden bider dig i kinderne, mens de små sejlskibe kæmper for at få dig over det vilde og iskolde hav og de skarpe klippeøer. Du møder venner og fjender på tværs af om de monstre eller mennesker, troldmænd eller hekse. Geralt er som sagt ikke farvet af hvad du er, men hvem du er. Der er uanede muligheder i spillet for at samle historier op, og også tage opgaver som falder udenfor hovedhistorien. Det giver spillet afveksling og spillet giver også mulighed for at du har medbestemmelse for historiens gang, hvor visse beslutninger vil have en vedblivende effekt gennem spillet.
Jeg holder fast i at man sagtens kan springe The Witcher 1 og 2 over, og gå direkte til at spille The Witcher 3; Wild Hunt, uden at have spillet de foregående.
Der er historier man går glip af, men på spillesiden er The Witcher 1-2 desværre et par ældre sager, og dermed ikke så populære i dag, men spillene bliver udbudt gratis fra tid til anden, så har man lysten til at stifte bekendtskab med spillene skal man bare kaste sig ud i det.
The Witcher 3; Wild Hunt, indeholder historierne fra de seneste bøger i Witcher sagaen.
Spillet er desuden også kåret som Game of The Year af utallige store sider og blandt anmeldere, og ikke uden grund.
Tv-serien har pustet yderligere liv i spillet det er igen blevet et populært spil. Statistikker viser at spillet har flere aktive spiller på Steam nu, end det havde i 2015 med mere end 100.000 daglige spillere.
Spillet til PlayStation har desværre nogle grafiske fejl og bugs som CD Project Red ikke har brugt mange kræfter på at rette.
Det er i stedet blevet en del af Witcher charmen. Et eksempel er hvis Geralt skal ride et langt stykke og skal pifte efter Roach, som er Geralt’s Ferrari af en hest, skal komme farende, kan hoppen (ja Roach er en damehest), kan ende de mærkeligste steder.
På et hustag, eller stående kun på forbenene lige ved siden af dig.
Grus sten kan sidde fast i luften som en ufo og dialog sekvens scener med én du snakker med, har ikke arme eller ben, i stedet snakker du med en jakke uden indhold af personen foran dig. Disse bugs er ikke altdominerende og fylder kun en lille bitte del. Spillet ER fuldstændig fantastisk, og helt klart et spil på min top 3 liste over bedste spil nogensinde spillet. En åben verden fuld af humor, missioner, kampe og fantasy. Men du kommer ikke til at gå fri for dem.
I 2022 får The Witcher 3 et kæmpe comeback til Next Gen konsollerne Playstation 5 og Xbox Series X samt PC.
CD projekt Red har fortalt de har arbejdet for at få grafikken og gameplay til at føles som en ny oplevelse. Og ejer man The Witcher 3 i forvejen på enten PlayStation 4, Xbox One eller Pc, så vil det nye Witcher spil kunne hentes som en opdatering HELT gratis. CD Projekt Red har fortalt de ikke ønsker at tjene penge på trofaste fans som allerede har købt spillet, men de ønsker at forlænge The Witcher 3 - Wild Hunt spillet til Next Gen konsollerne hvor man så skal købe spillet fra ny.
Til The Witcher 3 - Wild Hunt kan jeg også nævne de to udvidelsespakker, Heart of Stone og Blood and Wine. Begge udvidelser er suveræne, men favoritten er Blood of Wine, den bør ingen snydes for. Jeg anbefaler at have spillet hovedhistorien, før du begiver dig ind i de udvidelses historierne. Hvis du allerede er faldet over Gwent - The Witcher Card Game til PC, Android og IOS, vil det komme dig til gode at have spillet de udvidede historier da visse kort og ledere fra de forskellige politiske faktioner som kortspillet bygger op på, er KUN fra de udvidede historier. Spillet er gratis at spille, og jeg er vanvittig begejstret over hvor godt det er! i virkeligheden er The Witcher Franchisen vokset sig til en kæmpe størrelse, og spænder vidt fra konsolspil, bøger, tegnefilm, figurer, tv-serier og snart brætspil og meget mere.
Lever tv-serien The Witcher op til bøgerne og spillet?
Jeg finder tv serien blankpoleret og pusse nusset, og det grove upolerede univers findes der meget mere af i spillet. Har man ikke spillet nogle af Witcher spillene, eller læst bøgerne, så misser man forståelsen af de beskidte politiske krige og plots, og forståelsen af de forskellige riger og byer.
Det går fuldstændig tabt i tv serien og hvis det er første møde med Geralt og universet, vil det klart kunne være en forvirrende omgang.
Bøgerne derimod, giver dig en fuld fingerspidsfornemmelse for den verden vi går ind i sammen med Geralt, og hvor alle originale historier bliver fortalt beskrivende og levende. Spillet lader det komme til udtryk i en visuel overgang med respekt for bøgernes beskrivelse af områder, monstre, tøj detaljer, hovedhistorie, og selvfølgelig karakterbeskrivelserne. Og det bedste af det hele, medbestemmelse af visse dele af historiens gang.
Tv-serien holder sig ikke loyalt op af bøgerne som Ringenes Herre eller Hobitten gør. De bytter om på historierne, nogen er endda helt lavet om, visse karakterer er ikke så godt castet andre er super castet! Det er en svær fornøjelse for en fan at elske serien, da den netop er så flot lavet. Jeg betragter den som en fortolkning af universet jeg elsker.
Opfølgning
Bøgerne.
Læs dem.
Det kan ikke understreges hvor begejstret jeg har været for at begynde at læse igen. Er man ikke god til at læse, kan man få dem som lydbøger. De 4 første bøger er indtalt på dansk, og mon ikke resten udkommer løbende inden længe. Bøgerne er fantasybøger i let sprog, på linje med Harry Potter og Ringenes Herre.
The Witcher 3 - Wild Hunt til PC, Xbox samt Playstation.
Jeg er bare så begejstret for det her spil, og især Blood and Wine udvidelses historien. Dog skal man tage i mente, når man spiller spillet, er at CD Project Red har taget sig personlige Witcher friheder og lavet historier, man ikke finder i bøgerne, men det skal man ikke blive ked af. Det er bare flere gode historier i det univers man holder så meget af. Spillet er mørkere, blodigere og indeholder mere sex, store kampe og monstre, end tv serien.
Tv-serien.
Jeg indrømmer blankt, at jeg var skeptisk over at høre The Witcher skulle blive en tv serie. “Way to ruin something amazing”, var min umiddelbare tanke.
jeg blev da bragt til skamme da jeg så Henry Cavill er castet som den perfekte Geralt. Henry kender i forvejen spillene og bøgerne, og havde nemt ved at blive ét med sin karakter. Det er ikke så ofte at en fan spiller sit idol, men jeg syntes godt man kan mærke hvordan Henry udfylder skoene som Geralt helt perfekt, og brummer overtænksom præcis som han gør i spillet. Jeg har set kommentarspor hvor nye fans af tv-serien helt misser de her små elementer som er en fryd for os andre at de har taget med.
Joey Batey som Dandelion (Jaskier) er også en skøn at se, for ikke at nævne stoltheden over vi endnu engang i en storslået fantasy tv-serie har en dansk skuespiller med som spiller Stregobor, nemlig Lars Mikkelsen, og senere i sæson to vil vi se Kim Bodnia som Vesimir.
Men så skærer jeg lidt tænder. Fordi jeg er ikke tilfreds med Yennifer og Triss. Min ulempe er jeg er farvet af at have spillet. Hvordan karaktererne ser ud, føler jeg skal være lig med spillet. Jeg syntes ikke at Anya Charlotta er den rette skuespiller som Yennifer. Og jeg syntes heller ikke Anna Shaffer passer som Triss Merigold overhovedet.
Freya Allan er god som unge Ciri, men jeg håber virkelig ikke hun fortsætter som ældre Ciri senere. Der syntes jeg virkelig spillet har langt stærkere karakterer, og ærgre mig gul og blå over hvordan de kan caste Geralt så godt, og så bare ikke indgyde de andre karakterer en større retfærdighed. Det som glædede mig mest ved tv-serien, var de ting jeg ikke vidste, som gjorde jeg ville læse bøgerne for at rigtig forstå baggrunden for de mange historier.
Jeg synes tv-serien gør det godt for at stemningsfyldt vække Geralt og hans historier til live, selvom de vælger at fortælle historierne noget anderledes.
Og nu da The Witcher sæson 2 lige er landet på Netflix, og jeg lige har fået juleferie, så vil jeg sætte mig til rette og lappe lidt Geralt med øjnene, inden juleindkøbene presser på for at blive gjort færdig inden jul.
Just remember. When the white frost comes,
Don’t eat the yellow snow.