top of page
  • Paw

Turneringer. Hvorfor jeg elsker dem.


Hvad driver os der spiller turneringer til at spille dem og hvorfor bør du også gøre det?

Når vi spiller Warhammer spiller vi et spil mellem to mennesker hvor begge parter prøver at udmanøvrere den anden i kampen om at fjerne modstanderens figurer fra bordet samtidig med at vi selv prøver at beholde vores figurer på bordet og spille missionen samtidig. Det er meget at holde styr på og jeg skal på ingen måde påstå at Warhammer er et enkelt spil at spille selvom det faktisk godt kan være det.

Men er man en del af den gruppe mennesker der holder af at tage til turneringer tager man også del i at spillet stopper med at være enkelt at gå til. Her handler det nemlig om at få hver eneste tomme til at give mest mulig effektivitet. Der kan jo trods alt kun være ‘en enkelt vinder. Men hvordan fungere en Warhammer turnering og hvorfor er de blevet så populære? Her er mit bud.



Jeg begyndte at spille Warhammer for små 4 år siden i min lokale klub og startede selvfølgelig ud med at skulle lære spillet og samle min hær. Det første halve år gik og jeg følte at jeg var begyndt at få godt styr på hvad der var hvad og hvordan det hele fungere og en lørdag tog jeg med til en turnering. Ikke for at spille, men for at agere tilskuer og heppe på drengene fra klubben. Inden jeg tog afsted havde jeg et billede i mine tanker omkring hvad jeg skulle opleve og det handlede meget om en masse halvsure mennesker der ville gå helt ned i de små myre detaljer i deres forsøg på at få reglerne til at være i deres fordel. Jeg forudså kedelige og ubehagelige typer, diskussioner og dårlig sportsånd simpelthen fordi at det er det billede man får når man kun sidder og læser omkring turnerings-metaet på facebook. Men jeg tog alligevel afsted for at hygge med drengene og heppe på dem.

Det jeg blev mødt af var dog en helt anden oplevelse end hvad jeg havde forventet. Det første jeg blev mødt af var to menneskers grin efter at den enes et eller andet tank sprang i luften efter årtiets dårligste terningekast og fjernede to af hans andre units i eksplosionen. Jeg ankom faktisk lige som dagens første af tre spil så småt var ved at være afviklet og til min store forvirring så jeg kun mennesker der gik rundt og lignede nogle der virkelig hyggede sig og havde det sjovt. Og der var jeg solgt. Der var jo ikke noget uhyggeligt eller ubehageligt over en eneste af de 12 personer der deltog. Det var faktisk tydeligt at de alle sammen udelukkende var der for at dyrke deres hobby og have det sjovt. Folk jeg ikke havde mødt før tog imod mig med åbne arme og jeg blev introduceret til et par stykker som jeg stadig snakker med den dag i dag. Resten af dagen gik med at bevæge mig rundt mellem bordene og suge så meget viden og så mange små tips og tricks til mig som jeg overhovedet kunne rumme i mit hoved.

Min næste oplevelse med en Warhammer turnering kom et par måneder senere hvor vi satte os 3 mennesker ind i en bil og kørte til København for at deltage i en 28 mands turnering. Her fik jeg min første oplevelse med de venskaber man laver i hobbyen. Med det samme støder mine to kammerater ind i flere mennesker de kender og der udveksles historier og fortællinger om hvad der er sket siden sidst de sås. Det viser sig at der er en gruppe på tre mennesker der er kørt den lange vej fra Aarhus for at deltage og derefter at det ikke er noget nyt. De køre simpelthen Danmark tyndt efter turneringer og jeg har mødt dem flere gange siden hvor jeg genkender dem hver gang og de ligeledes genkender mig. Hele dagen brugte jeg på at tabe alle mine spil, men samtidig med at have det fantastisk sjovt og på at føle mig velkommen på en måde jeg to måneder forinden aldrig havde forestillet mig jeg skulle gøre det.



Nu lyder det selvfølgelig som om at jeg ikke har det mindste onde at sige omkring emnet og som om at jeg udelukkende har haft gode oplevelser med de her turneringer, men det er selvfølgelig ikke tilfældet. Der er som med alt andet kompetitivt også irriterende og ubehagelige oplevelser her og det kommer for det meste i form af folk der vil vinde for enhver pris og desværre glemmer at det også handler om at have det sjovt. Når man støder ind i den slags mennesker er det alt for nemt selv at ende med at have en dårlig oplevelse og det kan faktisk resultere i at hele ens dag bliver ødelagt. Det skaber en dårlig stemning, Det giver ikke nogle venner og det resultere gerne i at du får et dårligt ry. Og jeg oplever heldigvis meget sjældent at det er den slags mennesker der render med førstepladsen.



Nu er det efterhånden længe siden at muligheden for at spille en turnering har være til stede i vores samfund men det er en del af hobbyen som enormt mange af os savner og glæder os helt enormt meget til at kunne igen. Personligt begyndte jeg selv at arrangere turneringer i den lokale klub, hvilket blev taget enormt godt imod og det gav hele klubben et skub. Folk der ikke havde prøvet det før af frygt for hvordan de blev taget imod fik prøvet det af og ligesom det gik op for mig, det gik op for størstedelen af deltagerne at det faktisk ikke er ubehageligt eller farligt. Det handler egentligt bare om at spille 3 spil i løbet af dagen med folk der har den samme interesse som du selv har og det er en fantastisk mulighed for at skabe nye venskaber og lære mere om spillet.

Årene er gået hurtigt og jeg har ret svært ved at holde styr på hvor mange turneringer jeg efterhånden har enten deltaget i eller arrangeret, men jeg ved at jeg endnu ikke har haft en dårlig dag en eneste af gangene trods nogle enkelte kedelige oplevelser, der dog for mit vedkommende aldrig har præsteret at ødelægge resten af dagen. Der er dog de enkelte dage der selvfølgelig står ud i hukommelsen. Første gang jeg vandt en præmie for den flottest malede hær. Den første gang jeg kom i top 3 og selvfølgelig Slagelse Slagcon hvor jeg deltog i en double turnering for første gang. Det resulterede ikke i en sejr, men det resulterede i at jeg året efter deltog i endnu en doubleturnering med den samme partner som så resulterede i en førsteplads til os. Jeg husker tydeligt den første turnering jeg selv arrangerede og alle de fjollede fejl jeg lavede som jeg løbende har rettet op på efterfølgende.

Men hvordan kommer du i gang med at spille turneringer? Det er faktisk meget enkelt, det handler simpelthen om at finde dem og om at tilmelde sig. Turneringer er gerne at finde på Facebook og på hjemmesiden www.powerfist.dk. I Danmark ser vi gerne at det er lokale klubber og butikker der afholder turneringer, men der er de enkelte helt store iblandt. Fælles for dem alle sammen er at man samler sig en masse mennesker og spiller en masse Warhammer med en masse mennesker der har den samme interesse som du selv har.

Det er selvfølgelig ikke tilfældet her i nedlukningen, men når Danmark virker som normalt er det gerne muligt at finde 1-2 turneringer hver eneste måned man kan deltage i og jeg ved at de fleste arrangører af turneringer ligesom jeg selv med glæder hjælper dig på vej hvis det er første gang du deltager og måske er lidt nervøs omkring det hele. Det er ikke farligt og der er ingen der bider.



Jeg elsker Warhammer turneringer. Jeg elsker at deltage som spiller og jeg elsker at arrangere dem. Jeg elsker de venskaber jeg har skabt igennem hobbyen og jeg elsker at se andre folks kærlighed til hobbyen. Jeg elsker at se hvor fantastisk kreative nogle mennesker er når de bygger og maler deres figurer. Jeg elsker den fjollede ork spiller der altid skal udbryde et kæmpe ‘’WAAAGH’’ når han ruller spillets første charge. Jeg elsker ventetiden mellem spillende hvor jeg kan snakke, kigge, shoppe, spise og ringe hjem og høre hvordan dagen i hjemmet går. Jeg elsker at trække en hel dag ud af kalenderen hver anden til tredje måned og dedikere den til min hobby (og jeg elsker min bedre halvdel for at lade mig gøre det og endda bakke mig op omkring det)

0 kommentarer

Relaterede indlæg

Se alle

The Witcher

コメント


bottom of page