top of page
Aili

Wavelength



Fakta

Udvikler: Wolfgang Warsch, Alex Hague og Justin Vickers

Kan du høre hvad jeg tænker?

Nej, det tænkte jeg nok og det er vel i virkeligheden også de færreste, der kan gøre Charles Xavier kunsten efter og på den måde læse sine medmennesker, som var der tale om opslagsværker.

Nogle ville være spændende, snørklede og sjove, alt mens andre ville være omtrent lige så ophidsende som et båndet loop, hvor der læses højt af retstavningsordbogen.

Men, hvis man forestiller sig, at man skal forsøge at læse sine venner og bekendtes tanker og holdninger, behøver det ikke blive ved tankerne, hvis man skulle have lyst til at give sig i lag med dén slags og lige præcis her, kommer det nye spil – Wavelength - fra skaberne af The Mind, der i 2018 i Tyskland, vandt den fornemme hæder at blive kaldt for årets spil, på banen.

Mændene bag er Wolfgang Warsch, Alex Hague og Justin Vickers og atter engang, er det menneskelige sind bogstaveligt talt, sat på spil. Vi har spillet det og forventer ikke, at man via telepati, teblade eller hønseindvolde vil kunne læse vores holdning til Wavelength, derfor har vi, naturligvis, skrevet denne anmeldelse.

Der er tale om et partyspil, altså den slags brætspil man flår frem fra gemmerne, når gutterne, pigerne, onklerne eller tanterne kommer på besøg og helst skal underholdes på en anden måde end med tossekassens trivialiteter. Men hvad går det ud på og hvordan spiller man det?

Det, som klassificerer et party game, er et spil som underholder gæster til fest eller til et hyggeligt samvær, hvor man gerne vil grine med sine venner. Spil, som bryder isen og gør samtaler lette og sjove og hvor man i højere grad bliver en integreret del af et fællesskab hvor alle kan være med, og hvor stemningen bliver løftet til et højere niveau til en skøn og mindeværdig aften. Dét er, i en nøddeskal, hvad et festspil i min optik bør beskrives som.

Planlægger du at være vært eller værtinde for dine venner i løbet af sommeren, og tænker at du gerne vil være den, som kommer med et nyt tiltag til bordet for at løfte stemningen, så overvej lige Wavelength til at hjælpe dig på vej.

Inden vi går videre, kan du stille dig selv følgende spørgsmål:

Er du telepatisk?

Føler du at du er 100% på bølgelængde med dine venner?



Wavelength kan altså noget helt unikt, som ikke er set før, og hvis du er nysgerrig, så læs endelig videre. Wavelength er, kort fortalt, et gættespil hvor 2 hold skal konkurrere imod hinanden om at være mest på bølgelængde. Så her er der mulighed for at afgøre, hvilke mennesker i vennekredsen, der svinger i samme frekvensområde, så at sige. I, som hold, og som aftenens, eller dagens gæster - bliver udfordret til at tale sammen og tænke højt, og forsøge at fornemme den strategi, som ligger bag et enkelt ord bag en skala som er forskellig fra gang til gang.

I kan være 2 til 12 spillere, men uanset antal – så skal I blot være 2 hold.

Jeg vil forsøge at skabe en følelse af gameplay ved at fortælle hvordan man skal spille:

Det startende hold (1) begynder med 0 point. Det andet hold (2) starter med 1 point. Hold (1) vælger nu en person fra deres team til at starte spillet, lad os kalde hende Sofie.



Skjult for alle andre, skal låget lukkes ned over point spektret og skjuler hvor pointene befinder sig, dernæst skal Sofie dreje skiven med point indtil hun stopper et tilfældigt sted.

(Altså du flytter ikke pointene til et specifikt sted, det er en tilfældigheds faktor hvor de havner, så pointene drejes bag en lukket låge for at sikre dette.)

Låget løftes nu uden andre kan se dette, så pointene bliver afsløret for Sofie, låget skal nu igen skjule pointene, og Sofie trækker nu et bølgekort fra bunken. Bølgekort har to modsættende ord stående til højre og til venstre på kortet. Sofies opgave er at tænke på et ord imellem de to modsætninger som ligger der hvor hendes point bag lågen gemmer sig som et definerende ord for hendes pointplacering.



Sofie har interesse i at sikre hendes hold skal få flest point, så nu skal hun tænke over en ledetråd, et ord, som skal fortælles til sit team som de nu skal indbyrdes snakke om hvor mon de tror pointene er placeret imellem de to modsatte ord.

Najim fra hold (1) får nu til opgave at gætte, hvor Sofie mon er på hendes skala fra farveløs til regnbueorgasme, når hun siger ordet ”Copenhagen Pride.” Det er op til den aktive gruppe at snakke om hvorhenne på skalaen, de mener Sofie er, når hun siger netop de ord. Snakken og diskussionen i gruppen må Sofie nervepirrende og grinende kun lytte til - og ikke deltage i.

Det modsatte hold har den fordel at de også kan være lidt med i at fornemme hvor mon Sofie hinter svaret ligger, så i enhver tur, kan BEGGE hold scorer point. Hold (1) skal præcisere viserens placering for at score flest point, hold (2) skal blot danne en mening om pointene ligger til venstre – eller til højre på spektret. Hvis Hold (2) gætter rigtigt modtager de 1 point. Som vist på billedet nedenfor.



I KAN hvis i vil, skrotte 1 points reglen til modsatte hold til en anden regel.

Hvis du er på holdet med færrest point, så må det hold fortsætte sin tur indtil det overhaler det modsatte hold. Så får dit hold 4 point, men er stadig bagerst i felten – så skifter holdet tankelæser og tager en runde mere, det er ikke en regel jeg personligt har nogen form for tålmodighed til så den anbefaler jeg slet ikke.

En ANDEN regel handler om valg af ledetråde. Hold det simpelt. Ingen lange sætninger.

Eksempel: Ru og Glat Dit svar: Din mors kind hvis ikke hun har barberet sig i en uge. Du kunne have sagt: Din dørmåtte eller Kattetunge. Hvad end der rocker din båd, og du tror giver mening for dit hold.

En anden regel er du skal forholde dig til emnet. Men ikke nævner emnet, eller hvilken grad på spektret pointene ligger. Altså mellem Kold – Varm må du ikke sige Kold 30 grader.

Det er ikke i spillets ånd at spille på denne måde, men reglerne er sat op for at forsøge at ikke ødelægge meningen, dog kan reglerne bøjes til hvad end i beslutter jer for inden i begynder. Ligesom Ludo. Må man springe fra stjerne til stjerne og må man stå flere på et felt i samme farve? Familier har hver sine regler, og Wavelenght kan også gradbøjes til at tilpasse sig jeres behov. Det første hold som får 10 point, vinder spillet.

Hvis I syntes spillet er sjovt og syntes 10 point er for lidt så kan i jo sidde med blok og aftale i kører spillet til 20 point eller mere, før I mener I har fundet en vinder.

Wavelenght er et spil som du egentlig kan åbne og sætte i gang uden at læse meget om gameplay, før du kan præsentere det for vennerne, så simpelt er det. Det er utrolig sjovt, og du bliver tvunget til at have de mest sjove samtaler og diskussioner med din gruppe, og måske dele sjove minder fra en særlig aften som nogen kan blive mindet om ud fra nogle stikord undervejs. Og det sjoveste er at man som gruppe kan have delte meninger om stikordet.

Er stangtennis en god opfindelse, hvis du tænker over det? Er det sejt at gå i trompetbukser eller er det kikset?

Det kan stikke helt af i et spil og det er altså ufattelig sjovt at være en del af. Og selvom du kan trække to modsætninger, du har prøvet før, næste gang du spiller Wavelenght, så er pointene fordelt anderledes på skiven hver gang, hvor du selvfølgelig skal tænke over nye ord, som du mener gør sig gældende og dine venner selvfølgelig forstår hvor du vil hen med det.

Spillet egner for unge fra 14 år og opefter, og vil også derfor være et godt spil til klubben eller i klassen for at skabe sammenhold og udfordre de unge til at tænke dybere over ting, de ikke vidste de stod og skulle danne en mening om.

Men, absolut en vinder i festligt lag for voksne!

Der er masser af interaktioner med ALLE deltagere, ingen vil føle sig udenfor og alle vil have det sjovt, det er næsten garanteret. Spillet er genialt til at ryste folk sammen, og man har mange forundrede og sjove snakke om uenighed, eller et HELL YEAH hvis man selvfølgelig er på bølgelængde.

Det er et blæret partygame og på en Popaco lama karakterskala fra Uimponeret til Mesterværk:

Scorer Wavelength 4 lamaer.

Eller, det havde I måske gættet allerede?

 

Et af årets bedste party games indtil videre!

0 kommentarer

Relaterede indlæg

Se alle

コメント


bottom of page