Fakta
Udgiver: Sony Computer Entertainment Udvikler: Sony Computer Entertainment Platform testet på: PS5
Hvis du spurgte mig, hvad hovedårsagen er til, at jeg foretrækker at opleve historier i spilform, i stedet for på film, vil svaret altid være: Indlevelse.
Når det er mig, der styrer hovedpersonen, civilisationen, bilen, sportsudøveren etc. føler jeg mig ganske enkelt mere engageret, men verden omkring mig, eksisterer stadig, når det foregår på husalteret. Jeg kan stadig se stuen, hunden der ligger og snorker i sin kurv, eller naboen, der slår græs.
Her kommer virtual reality ind i billedet. Det lovede, forjættede land, hvor jeg er helt lukket inde i spillet. Hvor verden udenfor falder bort og jeg er ét med spillet. Jeg er i spillet og ser ikke blot på spillet.
Eller det er i hvert fald drømmen.
Realiteten har hidtil for mig været skuffelse og i flere tilfælde svimmelhed. En blanding af ret lav grafisk kvalitet og underlige styringsvalg, har gjort VR til en noget trist affære for mig hidtil. Som at møde op i svømmehallen i den tro, at nu skulle man tage nogle baner, men i stedet for vand, var der fyldt havregrød i bassinet. Pointen er, at jeg ikke synes beskrivelsen lever op til oplevelsen. Endnu i hvert fald.
Derfor var jeg også en anelse nervøs da jeg blev spurgt om jeg ville teste PSVR 2. Vi modtog et sæt til låns og et par spil og så kunne jeg ellers bare gå i gang.
Var min oplevelse noget andet nu og måske mere vigtigt; Er PSVR 2 pengene værd?
Kigger man på PSVR 2 ud fra et rent hardwaresynspunkt, er der tale om en lækkerbisken.
Skærmen er en 4K HDR kompatibel OLED med en 2000 x 2040 resolution. (Per øje) – Godt den i øvrigt ikke er designet til Medusa, det ville kræve sådan en mormor-hjelm man ser hos landets frisører, når de skønne, ældre damer skal have justeret permanenten. Nå, men nu skal vi ikke vandre væk fra emnet, så lad os fluks komme tilbage til PSVR 2.
Du kan justere linseseparationen, hvilket sikrer et bedre billede for lige netop dine øjne. Refresh-raten er på 90 og 120 Hz og der er hele 4 kameraer til at sørge for optimal kontroller og headset-tracking, samt et infrarødt kamera der giver mulighed for eye-tracking.
Skal vi sammenligne med konkurrenter, så er det objektivt en bedre skærm end tilfældet er med Oculus Quest 2.
VR-controllerne har bevægelsessensorer så de kan ”se” dine fingres bevægelser og dermed tillader at man samler ting op og generelt bruger sine fingre i spil. Noget der fungerer upåklageligt.
I skrivende stund kan et PSVR 2 headset erhverves for omkring 4700kr.
Det er faktisk ikke dyrt, når man tænker på det hardware der sidder i den.
Desværre kræver PSVR 2 stadig at du har headsettet fysisk kablet til din PS 5, hvilket gør at bevægeligheden i stående tilstand til tider kan blive lidt begrænset, medmindre du har meget langt kabel, som man siger.
Lækker hardware er jo meget godt, men hvordan fungerer det i praksis?
Overordnet set, næsten lige så lækkert, men lad mig beskrive min oplevelse med spillene og så kan du danne dig et billede af om det her er noget for dig.
Mit første eventyr med VR var nogle forskellige demoer, der var at finde på PSN af spil fra andre udbydere.
For det meste var de elendigt optimeret og udnyttede på ingen måde hardwaren.
Dog ingen svimmelhed, hvilket er en kæmpe forbedring for mig personligt.
Som tidligere nævnt, har svimmelhed været et stort problem for mig ved VR tidligere, men det skete ikke eneste gang ved PSVR 2, så kæmpe ros herfra. Jeg kan ikke forklare hvorfor men et gæt er at skærmen er markant forbedret og refresh-raten gør at man ikke føler man bevæger sig unaturligt.
Efter demoerne kastede jeg mig over Horizon: Call of the Mountain. Et spin off i Horizon serien der specifikt er udviklet til VR.
I modsætning til de andre Horizon spil er man her i første person i stedet for tredje (det er VR så selvfølgelig) og man spiller ikke Aloy.
Da spillet åbner og man sidder i en lille båd på vej gennem en jungle, var jeg blæst væk. Det er bragende smukt og jeg følte mig med et som en del af Aloys verden. Jeg kunne ikke lade være med at dukke mig da en stor Tallneck trådte lige hen over mit hoved og jeg kunne mærke hårene rejse sig på mine arme når andre monstre løb tæt forbi eller svømmede under vores båd.
Jeg vil ikke afsløre hvad der sker i historien, for den er tydeligvis bygget som et trip fra det ene eksplosive øjeblik til det næste.
Et lille tip er at sikre du har indstillet dit område du spiller i og dit headset ordentligt inden du går i gang, da det er ret ødelæggende for oplevelsen, når du pludselig bliver afbrudt eller du ikke helt kan gribe fat i ting eller skyde din bue den retning du ønsker.
Efter jeg havde fået justeret og kalibreret korrekt, var det dog en smertefri oplevelse, om end bueskydningsdelen til tider var sværere end nødvendigt.
Jeg blev dog aldrig træt af at trække mig selv om at vække eller hænge og kigge ud over de bjergtagende landskaber eller kaste mig ned og tage en pil fra ryggen og fyre den efter fjenderne.
Som VR showcase er Horizon: Call of the Mountain ret fantastisk. Som spil generelt dog mere fesent. Historien er fuldstændig ligegyldig og din hovedperson er omtrent lige så dyb som en kaffekop. De karakterer du møder, har ikke for alvor nogen udvikling igennem spillet og det er tydeligt vægten er lagt på spektakulære og eksplosive øjeblikke, mere end et gribende plot.
Men ret skal være ret, det var klart den vildeste og flotteste oplevelse jeg har haft i VR, i hvert fald set fra den tekniske vinkel.
Jeg havde også fået tilsendt Gran Turismo 7. Et spil der understøtter VR men som ikke fra bunden er bygget udelukkende som et VR-spil.
Nogle af mine værste oplevelser med VR tidligere har netop været i spil hvor VR-delen var en tilføjelse og ikke en kerne af spillet.
Derfor var overraskelsen også enorm da det viste sig at Gran Turismo 7 skulle blive det spil jeg bare ikke kunne slippe igen.
Hvor spil som Horizon: Call of the Mountain og Tetris Effect gav mig store sansende oplevelser og wow øjeblikke, så gav Gran Turismo 7 mig noget der faktisk var meget mere revolutionerende.
En reel spiloplevelse hvor et spil der ikke var designet omkring VR var markant bedre i VR.
Hvordan? Ved at udnytte det VR kan uden at gå på kompromis med spillets andre kvaliteter.
VR i Gran Turismo fungerer på den måde, at du bruger headset til at se spillet men den almindelige kontroller til at styre menuer og kørsel.
På den måde bevares den sublime følelse og styring, som Gran Turismo efter mange år har perfektioneret, men den hæves til et helt nyt plan ved at du er inde i bilen og kan se dig omkring i øsen og bruge dine sidespejle etc.
Har du tilmed et rat bliver følelsen endnu mere som at køre bilerne i virkeligheden. Det er et smukt ægteskab mellem Polyphony Digitals nærmest ekstreme hang til at gengive bilerne til perfektion og PSVR 2’s fantastiske skærm, der giver en helt ubeskrivelig køreglæde.
Er man tilpas stor fan af Gran Turismo er det lige før jeg vil anbefale et køb af det nye headset på den baggrund alene, så fabelagtig er oplevelsen.
Ud over de nævnte er der naturligvis hele PSVR 1’s bibliotek, hvor alle spil løbende bliver opdateret til PSVR 2. Og så er der over 90 nye titler på vej til den nye hardware.
Så er PSVR 2 pengene værd? Hvis du er VR fan og har en PS 5 allerede, så er det et rungende ja.
Hvis du ikke har en PS 5 i forvejen og blot er VR nysgerrig er det sværere at anbefale, især fordi mængden af PSVR 2 specifikke spil stadig er begrænset.
Helt personligt har headsettet været en skøn oplevelse for mig og især Gran Turismo 7 har for alvor åbnet mine øjne for VR som spilplatform fremover.