top of page
Aili

Cat Lady



Fakta

Udgiver: AEG Udvikler: Josh Wood

Det er ikke alle spil som behøver en spilmanual på 50 sider, eller kræver tiden til at opbygge en hær til en historisk slagmark på brætspillet - før det besidder en vis underholdningsværdi. Lad mig præsentere jer for Cat Lady, et kortspil for hele familien designet af Josh Wood, for Alderac Game Entertainment til 2-4 spillere. Spillet tager 15-30 minutter at spille, det er nemt at lære og egner sig for hele familien og som introduktionsspil til nye spillere.



Du behøver ikke at bekymre dig om din katte allergi og din manglende evner til at strikke før du kan mestre at være vinder i Cat Lady, det kræver nogle helt andre færdigheder, og alle kan være med. Hvordan spiller man?



Som titlen indikere så skal du lade som om du er en katte dame! Det betyder at du skal adoptere katte og sørge for de er mætte. Du skal samle på katteurt, kattelegetøj, katte kostumer, efterlysningsplakater og naturligvis forskellige typer mad til de mange katte. Cat Lady spilles ved du ligger 9 kort fra bunken ud på bordet i en firkant, hvor du må trække 3 kort fra enten en række eller kolonne på bordet. På den række du lige har taget, sætter du katte markøren, lægger 3 nye kort ud fra din bunke, og nu kan den næste spiller ikke tage dén række, men må vælge alle andre. Når du trækker kort fra bordet gælder følgende regler:



Dine katte lægges ned foran dig med ansigtet op, madkort byttes om til kuber i den rette farve som maden indikerer; Blå kuber er tun, hvide kuber er mælk, røde kuber er kylling og lilla kuber er wild food som betyder kuben kan betyde dén mad du lige mangler, en slags joker – og dernæst fjernes madkortene fra spillet.



Du beholder samlerkort såsom kattelegetøj, katteurt, plakater og katte kostumer på hånden, fordi point for disse kort først tælles sammen når spillet er slut.



Du har også mulighed for at adoptere hjemløse katte ved at lægge to efterlysningsplakater ned og i hvert spil findes der kun 3 hjemløse katte og der trækkes ikke nye hvis de alle bliver adopteret væk. Du samler point ved at primært samle på katte, men ikke alle katte er lige nemme at passe, som med så mange andre kæledyr, så er der fordele og ulemper ved at have mange dyr med specielle behov.

Kattene stiller høje krav til dig som du skal bruge spillet på at opfylde. Nogle katte kan – udover deres specifikke madbestillinger – også hjælpe dig til at få højere point hvis du f.eks. er den spiller med mest legetøj. Så igennem spillet ender du med katte med forskellige sværhedsgrader som kan give dig en høj gevinst hvis du kan opfylde kattens krav, og minus point hvis du ikke kan. Du kan også sidde med kort du ikke skal bruge som ikke giver hverken plus eller minuspoint, men det er en del af spillet at forsøge at tænke strategisk fra start, og undgå at sidde med for mange unødige kort og vanskelige katte, som evt. vil trække dig ned når spillet er slut.

Spillet er slut når bunken i trækker kort fra, ikke indeholder flere kort til en runde mere. Nu skal i så kigge om i har opfyldt mad kravene til jeres kræsne katte, eller om Chairman Meow kvitterer sin sultne mave med nogle minuspoint. Måske har du mad i overskud som dine katte ikke vil spise, det giver også minuspoint. Det kan være dit katte klædeskab er det største, og det kan også være du er i besiddelse af den største samling kattelegetøj, eller minus hvis du slet ikke har så meget som et garnnøgle. Den med flest point vinder.

Cat Lady er et skønt kortspil med en ret overbevisende spilmekanisme. Det er frustrerende at nogen stjæler din tun foran næsen på dig når du ejer en kat som dødsulten, men så må man håbe den næste kort runde giver mere held. Der er masser af højt humør og hygge i små spil, og Cat Lady ligger på den liste. Nemt at spille, hurtigt at lære og et spil du gerne vil spille igen med dine børn, eller som et hurtigt spil indslag med dine venner.

 

Et godt spil som vi anbefaler, også til fuld pris.

0 kommentarer

Relaterede indlæg

Se alle

So Many Clues

Helldivers 2

Comments


bottom of page