Fakta
Udgiver: Avalanche Software Udvikler: Warner Bros. Platform testet på: PS5 Tilgængelige platforme: Xbox Series X, PC, Xbox One, PS4
Hvem, der har læst Harry Potter, har ikke en gang drømt om at besøge Hogwarts? Det smukke skotske højland. De knejsende tårne. De frådende monstre, der lurer om hvert hjørne. Fælder. Lærere, der enten er børnemishandlere, psykopater eller førstepræmievinderen i ”Værste Lærer i England”-kategorien. Eller endnu værre – Stemmer på de konservative!! Der er noget så herligt engelsk over Hogwarts, med sin ”hvad der ikke slår mine børn ihjel vil gøre dem stærkere. Eller i hvert fald traumatisere dem for livet…”-attitude til livet. Og i Hogwarts Legacy fra Warner Bros og Avalanche Software, kan alle få lov til selv at opleve dette.
Et ulmende nisse-oprør danner rammen for denne fortælling, der foregår et godt stykke tid før den Unævnelige blev født (her er det valgfrit om du vælger at tolke dette som Voldemort eller JK Rowling…). Det frigør på belejligvis fortællingen fra det etablerede univers, da Avalanche Software ikke har været belemret med nogle kendinge fra bøgerne. Det betyder ganske vidst at hvis du ønskede at spille spytkugler med Harry Potter, flirte akavet med Hermione eller hænge ud med Draco, så er Hogwarts Legacy ikke spillet for dig. Men hvis Hogwarts, som lokalitet, er hvad dit hjerte begærer, så er det her lige sagen. Og faktisk virker Hogwarts Legacy som en noget mere nuanceret tilgang til troldmandsskolen. Til tider, fristes jeg til at sige, næsten i overdreven grad.
Du kan selv lave din troldmand/heks. Etnicitet, hårfarve og frisure, uniform, tryllestav og stemme. Måske som en reaktion på det ståhej der klæber til JK Rowling, kan du lave figurer hvis køn er mere tvetydig. Om det rokker ved noget ved jeg ikke, men der er sikkert nogen der finder muligheden kærkommen. Og denne omfavnelse af diversitet viser sig igen og igen, og det virker på mig en anelse anstrengt. Vi har en trans-heks i Hogsmeade, og Hogwarts har en sort heks ansat. I et land hvor fordomme mod afrikanere næsten er et strukturelt, institutionelt og systemisk problem, er det næsten komisk at troldmænd portrætteres som foregangsmænd for noget som helst (især når man tænker på at deres tilgang til at forrette nødtørft inden toilettet blev opfundet, var at skide på gulvet og trylle det væk…) Nuvel, vi kan så glæde os over at 1800-tallets engelske troldmænd var noget mere tolerante end nutidens englændere…
Nåh, det var en tangent. Din troldmand/heks starter på Hogwarts som 5. års studerende, hvilket betyder at alt det hårde arbejde fra de foregående klasser nemt er sprunget over. Det betyder også at du, eftersom du selv kan vælge hvilket hus du vil være medlem af, bliver introduceret til væsentligt mere nuancerede elever. Gryffindor er ikke blot modige helte. Slytherin er ikke kun magiske racister. Ravenclaw er ikke kun genier, og Hufflepuff er ikke blot magiens svar på lakridskonfekt, hvor de får hvad der bliver til overs, når alle andre har valgt. Ja, jeg siger det, Hufflepuff-studerende er som de der brun-sorte stykker lakridskonfekt, ingen gider æde. Det er dog forfriskende, og man behøver derfor ikke tænke i bøgerne (og filmenes) logik når det gælder hvilket hus man vil være den del af. De elever man møder er ganske interessante og ikke blot ”gode” eller ”onde”.
Desværre lider mange af figurerne af et akut tilfælde af computerspilsfjæs. Der er ikke meget liv, og det der er, forsvinder så snart deres dialog er blevet afleveret. Jeg har i nogle tilfælde set Arnold Schwarzenegger, som Terminatoren, levere mere ansigtsmimik.
Selve spillet er et rollespil-light, hvor alle missioner og quests belønner dig med experience points. Dette leder uundgåeligt til levels, hvor nogle magier og færdigheder låses op når du når et bestemt niveau. Mystisk nok er Destiny faktisk det spil jeg tænker mest på, i forbindelse med Hogwarts Legacy. Navigationen i menuer og, værst af alt, inventarsystemet. Stik imod det engelske skolesystems behov for uniformer, kan du klæde din Hogwarts-figur på med forskellige dragter. Hatte, briller, tørklæder, bluser, blazere og bukser – du bliver belønnet med nye stykker påklædning ved gennemførsel af visse quests, bedrifter, i kister eller rundt om Hogwarts. Og det er lidt sjovt, men at du kun kan bære rundt på et vist antal dele (og ja, du kan gennem spillet låse op for mere plads) er ret irriterende, og jeg er ret sikker på at jeg har mistet visse sjældne påklædningsdele fordi jeg åbnede en kiste med et fuldt inventar. Ideen er at du kan sælge dele for penge, men man mister hurtigt overblikket, og i en verden med magi, hvorfor ikke have uanede inventar-plads? Jeg er ret sikker på at selv en fattiglus som Hr. Weasley havde et to-personers telt, der kunne rumme en et mindre fodboldhold. Åbenbart denne teknik ikke er brugbar når det drejer sig om lommer…
Hogwarts er fyldt med puzzles, gåder og hemmeligheder, og dette magiske slot er nok den egentlige hovedperson i spillet. At se alle lokaliteter, og mere, fra filmene og kunne udforske dem, er en betagende oplevelse. Slottet, samt en god bid af området omkring slottet, troldmandsbyen Hogsmead inklusiv, er realiseret med den største omhyggelighed, og selvom spillet har en quick travel-funktion, så er det næsten synd at benytte sig af den. Der er rustninger, der er faldet i søvn, spøgelser der trasker gennem vægge, levende malerier, og alt det du husker fra film og bøger. Helt magisk (undskyld) bliver det, når du låser op for både kosteskaft og ridedyr. At kunne flyve rundt om Hogwarts’ tårne i lyset fra aftensolen er næsten hele entreprisen værd.
Hvad savner jeg? Af fan af Persona-serien, kunne jeg godt have ønsket at Hogwarts Legacy havde lånt lidt fra den serie. Du er skoleelev, men bortset fra en håndfuld af obligatoriske lektioner (hvis formål det blot er at lære dig en trylleformular), er der ikke meget akademisk over Hogwarts. Tænk hvis spillet havde bedt dig om at skulle deltage i timer, svare på spørgsmål og være lidt velforberedt? Jeg kan vel have ønskedrømme. Om ikke andet, en skole, der lærer børn at de blot kan føjte rundt og stadig blive til noget, er vel blot en inspiration til kommende engelske Konservative politikere…
Jeg har haft et par mere eller mindre spydige stikpiller i denne anmeldelse. Sagen er dog, at Hogwarts Legacy er en ganske underholdende affære, til trods for (eller måske i kraft af) afkoblingen fra Harry Potter Og Det Rundhåndede Vederlag. Det er en unik oplevelse at udforske Hogwarts og mange andre magiske lokaliteter, og spilmekanisk er det et kompetent rollespil. Det er brugervenligt, har mange timers underholdning at tilbyde, og historien er ganske okay, hvis du ikke hele tiden skal lede efter ting at være forarget over. At Quidditch ikke er tilgængeligt som mini-spil er dog fuldstændigt uacceptabelt, og koster ved kasse 1.
Har I potter? Nej? Har I så et velsmurt rollespil, der opfylder barndommens drøm om at besøge Hogwarts? Ja!