Fakta
Udgiver: Asmodee Nordics Udvikler: Richard Garfield
I 2011 bragede King of Tokyo ind på brætspilscenen og placerede for alvor udgiveren Iello i rampelyset. King of Tokyo var en lynende succes. Designeren bag var ingen ringere end manden bag Magic the Gathering, Richard Garfield. Tematikken var store Kaiju monstre der kæmper mod hinanden. Billedkunst og komponenter var i top og spilmekanikkerne var enkle at forklare og rigtig sjove.
Grundkonceptet var en videreudvikling af Yatzy. Du tog en håndfuld terninger, rullede dem og brugte så de ikoner der var på terningerne. Det være sig til at angribe dine modspillere eller købe aktionskort der kunne hjælpe dig i kampen.
Nu 12 år efter har jeg så fået lov at hygge mig med en anmelderkopi af King of Monster Island.
Det er igen Kaiju monstre der skal i kamp, men i stedet for at kæmpe mod hinanden skal spillerne nu arbejde sammen om at nedkæmpe endnu større boss monstre.
King of Monster Island bygger videre på King of Tokyo (og efterfølgeren King of New York). Som nævnt er vi dog gået fra kompetitivt gameplay til kooperativt, og samtidig har kompleksiteten fået et nøk opad.
Lad mig kort forklare hvordan spillet foregår.
Overordnet handler det om at spillerne skal nedkæmpe store boss monstre med deres egne monstre.
Disse monstre og bosserne selv, agerer ved hjælp af terninger.
I midten af spillepladen står en stor vulkan, der fungerer som en slags terningetårn. Her smider man bossens terninger ned i og de triller så ud i de forskellige områder af spilbrættet.
Nu flytter bossen sig til det områder der grænser op af det område den allerede befinder sig i, hvor der er flest terninger. Hvis der er flest terninger i det område bossen står i bliver den ganske enkelt hvor den er.
Er der lighed mellem terningeantallet, flytter bossen til det områder hvor den har flest håndlangere. Er dette antal også lige så flytter den et felt med urets retning.
Nu aktiveres håndlangerne i det felt bossen står i. Disse kan gøre forskellige ting, så som at angribe spillernes monstre eller bygge krystaller. Er der tre krystaller i et felt byttes de ud med en pylon.
Efter at håndlangerne har ageret aktiverer man terningerne i det felt hvor bossen befinder sig.
Disse kan tilkalde nye håndlangere, give bossen stjerner (som forøger dennes evner) eller bygge krystaller.
De krystaller kan nu kastes i vulkanen næste gang det bliver bossens tur. Alle terninger i andre felter bliver liggende og aktiveres ikke før bossen kommer til det felt.
Efter bossens tur er det en spillers tur. På spillerens tur kaster man 6 terninger og aktiverer så de sidder man ønsker. Man kan også gemme nogle terninger og slå resten op til to gange mere.
Man kan også vælge at låse op til tre terninger i et felt som andre spillere så kan bruge hvis de senere ankommer til det felt.
Terningerne lader dig helbrede dig selv eller andre, angribe håndlangere og derefter bossen, samle stjerner, energi kuber eller svensknøgler.
Svensknøgler bruger man primært til at købe hjælpebrikker men ikoner på man kan placere og aktivere i det felt man befinder sig.
Energikuber bruges til at købe evne kort, der giver spilleren nye evner som de kan beholde eller effekter der kan bruges en enkelt gang hvorefter kortet kasseres.
Stjernerne bruges på de såkaldte hjælpere. Dette er ark med en bestemt hjælpegruppe. Jo flere stjerner man opsamler jo bedre evner, har disse grupper. Disse fungerer på samme måde som bossens evne ark.
På denne måde skiftes turen mellem boss og spiller indtil den ene eller anden taber.
Bosses besejres ved at få deres liv ned på 0.
Spillerne taber enten hvis en spiller skal begynde sin tur med 0 liv eller hvis det lykkedes bossen at få bygget tre pyloner.
Selv om der foregår noget mere end i det klassiske King of Tokyo, så er King of Monster Island stadig et relativt simpelt spil. Jeg ville nok beskrive det som et klassisk slukke-brand coop spil ala Pandemic.
Altså med andre ord et spil, hvor udfordringerne spreder sig og eskalerer og det er spillernes opgave at fare rundt på brættet og løse disse.
Som nævnt er spillet egentlig simpelt nok, der er dog et lille men. De danske regler er temmelig mangelfulde. Nu beskrev jeg tidligere at bossens terninger på felter der ikke bliver aktiveret, forbliver på felterne. Det er ikke noget der står i de danske regler, og selv i de engelske er det meget kringlet forklaret. Richard Garfield har heldigvis været meget aktiv på King of Monster Island siden på Boardgamegeek og derfor var det muligt for mig at få klarsyn for, hvordan reglerne reelt skulle forstås, men for den almindelige forbruger der måske ikke frekventerer Boardgamegeek.com er det ikke optimalt.
Næste udfordring i forhold til kompleksiteten er mængden af plancher der skal tjekkes. Hver gang bossen har tur skal hans kort tjekkes, hvor mange stjerner har han og dermed hvor mange nye evner har han. Samtidig skal spillerne holde styr på deres egne stjerner og hvilke evner de har på hjælperkortet. Det giver en hel smule bogføring hver runde som kan være en mindre snublesten for indlæringen i begyndelsen og især kan være en udfordring for børn.
Derfor vil jeg også sige at ønsker man at spille dette med børnene, hvis man har nogen, så er det bedst hvis der er en voksen med til at holde styr på alle effekterne, så de mindre børn kan fokusere på det sjove: at kaste de store terninger og aktivere deres monstre.
Som nævnt er alt dette dog kun en mindre udfordring i begyndelsen hvor spillet skal læres. Har man først spillet et par runder begynder det hele at være relativt enkelt at spille og der kommer et bedre flow i turene.
På trods af denne forbedring i det overordnede flow, føles spillet dog stadig ret langt i forhold til oplevelsen fra tur til tur. Spillets forløb hvor der konstant skal håndteres udbrud på de forskellige felter, føles spillet meget hurtigt som om spillerne konstant skal hen og lukke mindre ildebrande og det tager potentielt lidt for lang tid at nå til den del, hvor man får lov at kæmpe med selve bossen. Det kan være ganske trættende at have sat et stort planlagt angreb op, men så falder bossens terninger lidt uheldigt og pludselig er man nødt til at bruge hele sin tur på at fjerne bossens håndlangere og kan ikke få lov at angribe bossen alligevel.
Hver tur føles meget ens. Selv om bosserne har lidt variation i evner og hjælperne faktisk er ganske forskellige, føles grundspillet meget hurtigt ensformigt.
Dette afhjælpes ikke af at de monstre spillerne styrer, bortset fra navn og billede, er nøjagtig ens. Årsagen til dette valg skal findes i at man har ønsket fuld mulighed for at spillere der allerede har King of Tokyo eller New York kan bruge de monstre derfra i King of Monster Island og omvendt. På den ene side er det selvfølgelig rart at man som køber kan få mere glæde af de gamle spil, men det hæmmer gevaldigt spil variation og følelsen af de forskellige monstre at de agerer nøjagtig på samme facon.
Jeg ville have ønsket man havde taget hjælperarkene og i stedet gjort dem til unikke monster ark, et til hvert monster. På den måde ville der være mere variation i monstrene og meget større incitament til at gå tilbage og prøve spillets bosser med nye figurer.
Sværhedsgraden fra 1 spiller til 5 er ikke vanvittig godt skaleret, da det til tider føles for nemt som solospil men urimelig svært med 5 spillere. Omvendt er mulighederne for samarbejde mellem spillerne i form af de låste terninger så fine at det er værd at give spillet en ekstra skalle og forsøge at overkomme modstanden. Samtidig er der 3 bosser med hver 2 svagheder, altså dermed 6 sværhedsgrader, så det at finde et niveau der føles helt rigtigt for din gruppe, er relativt nemt
Når det så er sagt, er det småt hvad jeg har af kritik til spillet. Vulkanen i midten er et fedt blikfang og den fungerer ret godt til mekanisk at fordele bossens terninger og dermed styre bossens bevægelser og skabe en vis uforudsigelighed. Samtidig er der i kortstakken begivenhedskort som også er med til at skabe aha øjeblikke og nye udfordringer for spillerne.
Vulkanen kan dog til tider hindre udsynet lidt men det er ikke et problem der for alvor hæmmer spilbarheden.
Overordnet er King of Monster Island et rigtig sjovt kooperativt spil. Det tager ikke lang tid fra kassen er åbnet til spillet er sat op og man er i gang. Samtidig er billedkunsten virkelig flot og komponenterne er af fin kvalitet.
Jeg må blankt erkende at den meget reaktionære kooperations stil som er til stede i King of Monster Island absolut ikke er den type spil-samarbejde, der tiltaler mig, men er man til den type spil, altså Pandemic typen, så er jeg sikker på man vil have masser af sjov med King of Monster Island, og derfor vil jeg også gerne anbefale spillet til fuld pris.
Overordnet er King of Monster Island et rigtig sjovt kooperativt spil. Det tager ikke lang tid fra kassen er åbnet til spillet er sat op og man er i gang. Samtidig er billedkunsten virkelig flot og komponenterne er af fin kvalitet.