Dating, agerdyrkning og monstertæmning. Rune Factory 5 har det hele.
Fakta
Udgiver: XSEED Udvikler: Hakama Inc. Platform testet på: Switch Tilgængelige platforme: PS4
Rune Factory-serien er begyndte tilbage i 2006 med Rune Factory = A Fantasy Harvest Moon. Ideen bag ligger næsten i ovenstående titel. Rune Factory skulle fungere som en pendant til Harvest Moon serien. Harvest Moon er en serie om at være landmand. Rune Factory tilføjede fantasy elementer og grotter, hvor man kunne bekæmpe eller tæmme monstre. Der var såmænd også datingelementer. Jeg har aldrig før spillet denne serie. Jeg har spillet lidt Harvest Moon, men landbrugssimulator genren har aldrig formået for alvor at fange mig. Dette gjaldt også det meget populære Stardew Valley som låner rigtig meget fra de to førnævnte serier. Ikke desto mindre har Rune Factory stærke J-rpg elementer og derfor var jeg meget spændt på om denne cocktail kunne omvende mig.
Rune Factory 5 begynder med en introfilm i stil med de musikvideoer man finder i begyndelsen af anime tv-serier. Denne her er dog ganske forfærdelig. Selve billede og animationskvalitet er rigtig flot, men musikken lyder som en blanding af Cowboy Beebop temaet og et tilfældigt østeuropæisk nummer fra Eurovision. Jeg vil her minde om at det er et spil med fokus på fantasy og landbrug, og uagtet om man kan lide nummeret eller ej, så er det malplaceret til dette spil. Ækvivalent med at tvære remoulade ud på sin havregrød. Men som før nævnt var billede og animation superlækkert. Det modsatte er til gengæld tilfældet når man kommer ind i selve spillet. Her er tale om en grafik der ligner noget der uden de store problemer kunne køre på en Playstation 3. I hvert fald når man taler om landskaberne, figurerne har flere detaljer og ser en smule bedre ud, men alt i alt er det et meget grimt spil. Det eneste lyspunkt er de få anime mellemsekvenser der kommer frem i spillet når man første gang møder potentielle ægteskabspartnere (mere om det senere). Disse er i samme flotte stil som introen. Omend en sekvens der udelukkende er en kort visning af denne nye potentielle fælle med et lille grynt eller et enkelt ord, virker en anelse underlig. Når nu spillet har så gammeldags et look kunne man vel forvente at det i det mindste kørte flydende. Men det er langt fra tilfældet. Hver gang man går ind og ud ad en bygning bliver spillet ramt af vanvittige frametab.
Her har vi altså den første parallel til den grimme ælling. Nu vi er ved præsentationen så lad os tale om lyden. Stemmeskuespillet er sporadisk og man veksler mellem hele sætninger indtalt og små udtrykslyde, når der kun er tekst. Samtidig er udvalget af forskellige udbrud når spillets helt foretager sig noget, alt for lille. Efter at have vandet 30 felter og efter hvert felt at have hørt idioten gentage; ”Easy does it!” Var jeg ved at smide højtalerne ud ad vinduet. Stemmeskuespillet svinger mellem irriterende og ok. Musikken er faktisk ganske fin, problemet er bare igen, at udvalget er alt for snævert og dermed ender musikstykker, der første gang var helt okay, umådeligt enerverende i længden. Historien er meget banal. Du er kastet gennem en portal og har mistet hukommelsen, men redder en lille pige og bosætter dig efterfølgende i byen hvor du skal ordne alle mulige opgaver, bekæmpe / tæmme monstre… og dyrke landbrug. Vi er ovre i en slags fantasy slice of live, hvilket også er ganske ok. Dette er ikke spillet du spiller for at få en gribende og dyb historie. Til gengæld er figurerne, på trods af stemmerne, ret hyggelige. Det føles som rigtige indbyggere med hver deres finurlige karakteristika og hen over spillet lærte jeg at holde af de forskellige karakterer fra byen. Bevares det er til tider lidt tykt med klicheer, men i denne type spil er det egentlig okay. Generelt foregår meget hen over sæsoner. Man kan afholde festivaler og fejre indbyggerne på mærkedage, og desuden har hver figur sit eget sideplot man engageres i som spiller, det blev jeg i hvert fald.
Jeg endte med at nyde de små sidehistorier og det afdæmpede tempo det hele foregår i. Men vi er nødt til at tale lidt om ægteskabsdelen! Du vælger i begyndelsen om du vil være en dreng eller pige. Efter sigende skulle karaktererne være over 18 men min figur lignede en knægt på 15. Det samme gælder potentielle ægtefolk. Alle lignede teenagere, og de kvinder og mænd, der rent faktisk så voksne ud (bortset fra en mand) var ikke mulige at gifte sig med. Det føltes ærlig talt lidt mærkeligt at skulle spille figur der ser så ung og tale om ægteskab, især når der er karakterer der ser ud til at være midt i tyverne eller derover og de var åbenbart for gamle til ægteskab.
Jeg ville ønske at spilfiguren og de karakterer man kan få en romance med så ældre ud. Ud over det så opbygger man et forhold ved at tale til personerne, hjælpe dem med deres udfordringer, give dem gaver og så videre. Desuden kan man tage karakterer med sig på sine eventyr og disse kan kæmpe side om side med dig. Dette gælder også monstrene som man både kan, og skal, nedkæmpe, men man kan også tæmme dem og bruge dem til forskellige ting. Det kan være edderkopper man tæmmer og bruger til at skaffe silke, eller store ko-monstre som kan bruges til at få mælk eller endda nogle bosser der kan bruges til at ride på og har deres egne special angreb. Nu vi taler om monstre der kan give mælk, silke og så videre, leder det fint ind til landbrugs- og fremstillingselementet. Jeg nævnte i begyndelsen at denne type spil aldrig rigtig har kunnet holde min opmærksomhed. Men på en eller anden måde blev jeg bidt af Rune Factory 5. Du kan fremstille alt muligt. Både mad som kan bruges til at holde energien højt eller gøre dig stærkere eller endda lære nye opskrifter, eller de kan gives som gaver. Du kan lave møbler, våben, værktøj etc.
Og alle de forskellige fremstillingstyper griber ind i hinanden. Vil du lave mad, kan du dyrke grøntsagerne eller få mælken fra monstre. Dit udstyr, du tager på i kampene, kan laves af metaller osv. som du selv hakker i miner eller grotter, eller fra pels som du igen får fra monstre du har tæmmet. Alle ting har hver sin evne bjælke og jo mere du gør en ting, jo bedre bliver du til den og jo mere komplekse ting kan du lave. Øvelse gør mester, som man siger. Lige gyldigt om det er noget så simpelt som at fiske eller at kreere et fantastisk våben, så er fremstillingsdelen nem at forstå og vejen derhen er let at forstå. På trods af at denne fremstilling er relativt simpel i sin udførelse, er der en masse dybde i måden tingene griber ind i hinanden på og det føles særdeles tilfredsstillende at følge hvordan de ting man fremstiller bliver bedre og bedre.
Samtidig er der en mængde små fif ved hver enkelt mekanik som kan udforskes og findes og også dette tilføjer en dybde der belønner spillere som prøver sig frem. Kampsystemet er egentlig også ret simpelt, men ikke desto mindre er det, ligesom ovennævnte ret sjovt. Du kan få forskellige våben med hver sit angrebsmønster, der er mange forskellige besværgelser med forskellige effekter og de forskellige monstre du kan tage med og bruge eller karakterer fra byen, giver også denne del af spillet præcis den dybde der gør at det ikke bliver monotont på trods af hvor enkelt det egentlig er at styre. Skulle jeg komme med en kritik, er det at styringen til tider kan komme lidt i vejen. Af og til går kameraet amok, man mister overblikket og tager måske unødvendig skade. Sværhedsgraden af kampene er også ret lav, selv på sværeste niveau. I denne type spil irriterer det mig dog ikke voldsomt. Noget der dog driller mig, er at man ikke kan se hvilket niveau de forskellige områder er designet til, især fordi de kan variere voldsomt mellem naboområder. Jeg oplevede at løbe op ad en bakke og blive slået ihjel med ét slag, på trods af at monstrene nedenfor bakken ingen skade kunne gøre på mig. Det har ført til et par trælse dødsfald. Dette ville normalt ikke være det store problem, men eftersom tiden er et ret væsentligt element i opgaver og landbruget i spillet så var det et irritationsmoment.
Samtidig skal også nævnes, at det at placere møbler og lignende er unødvendigt bøvlet. Af en eller anden grund skal alt være ca. en halv meter fra væggen og kan ikke placeres tæt op ad hinanden uden at bruge underlige metoder som først at slå den ene ting i stykker. For en som jeg, der foretrækker alt jeg bygger, i spil er placeret nydeligt og lige var det meget frustrerende. Desuagtet var jeg overordnet meget godt underholdt af Rune Factory 5 og det er det landbrugs og fremstillingsspil der har fanget mig mest. Jeg er bestemt ikke færdig i spillet og kan mærke jeg er langt fra at blive træt af spillets cyklus. Der er nogle elementer som holder det fra at være historien om en grim ælling der ender som en smuk svane. I stedet ender vi her med en kalkun, der er okay lækker i det rette lys.
Tilføj billede med rigtigt antal llamaer, og skriv her en art oneliner der beskriver spillet.