Fakta
Udgiver: Nintendo of Europe
Udvikler: Nintendo Platform testet på: Switch
Det kræver selvtillid, der ellers er forbeholdt influencere og chihuahuas, at kalde sit eget produkt et vidunder. Ikke desto mindre er det hvad Nintendo har kaldt deres seneste titel i Super Mario Bros serien. Super Mario Bros Wonder, er det fulde navn.
Bevares, Nintendo har noget at have det i. De har ret beset endnu ikke for alvor fejlet når det drejer sig om Mario spil. Det tætteste vi kommer på et fejlskud, er vel nærmest Sunshine, og selv her er der mere tale om at folk misforstod titlen frem for nogen reel kvalitativ mangel.
Og ja, jeg er skam klar over Sunshine jo ikke direkte var en del af Bros serien, men Mario er Mario i min lille verden.
Nå, men medens alverdens hardcore Mario fans forbereder et tilpas farverigt endeligt for mig, så lad os tale om, hvorfor jeg var noget skeptisk, inden jeg tog de karakteristiske overalls på og hoppede ind i vidunderet.
To grunde.
For det første, syntes jeg Super Mario Bros U. var temmelig ordinært. Ja det var teknisk velpoleret og fungerede glimrende, men det føltes ”bare” som mere Mario. Altså, intet nyt under solen, der kunne pirre min nysgerrighed.
Der er ingen grund til at køre for meget rundt i det punkt for Wonder er bedre end forgængeren. Med afstand endda. Men hvad med den anden grund?
Den anden årsag til min skepsis var et andet Nintendo produkt: Mario Maker. Mario Maker og Mario Maker 2, overlod Super Mario Bros sandkasse til hele verden og derudad kom et overflødighedshorn af vanvid og overdådig kreativitet.
Alt hvad man kunne forestille sig og langt mere til, er allerede blevet prøvet og designet i Mario Maker.
Og her er hele humlen: For hvordan skulle Nintendo kunne kreere noget der føltes friskt og nyt når vi allerede har set alt hvad hele verdens Mario fans kunne tænke sig til?
Svaret er at flytte til et nyt sted. We’re not in Kansa….Øhm vi er ikke I Mushroom Kingdom mere.
I stedet er vi nu taget til fest i Flower Kingdom.
Historien er, som altid, ganske ligetil. Bowser er ude på ballade og vi skal stoppe ham.
Som en forfriskende forandring, er det dog ikke Peach, han er efter denne gang men i stedet kræfterne der ligger i Flower Kingdom.
På papiret er det en lille ændring, men det er også et tydeligt tegn på at Nintendo ønsker at denne titel skal stå som en milepæl og som sit eget nye kapitel i serien. Hvilket er forfriskende, idet man godt kan blive en smule træt i fjæset, når prinsesse Peach for gud ved hvilken gang, er røget i uføre og får brug for hjælp fra hele verdens højtelskede blikkenslager.
Qua vi har set alt fra snedækkede bjergtoppe til ørkenlandskaber, er det oplagt at betvivle hvor meget et nyt land reelt føles som noget nyt.
Lige her var jeg særdeles overrasket. Ganske rigtigt har vi igen diverse tematikker i de forskellige baner, men alligevel føles Flower Kingdom helt som sit eget. For det første er alle NPC’erne, der hjælper dig, nu små blomsterfolk i stedet for svampe, men der er også et gennemgående tema, uanset hvilken bane du befinder dig i, som på en eller anden måde indfører små strejf af blomster og en markant anderledes stemning og følelse end hvad vi har været vant til fra svamperiget.
Jeg har lyst til at udforske hver en krinkelkrog i denne nye verden og det føles som et nyt vidunderligt Mario land.
Denne følelse hjælpes også godt på vej af billedsiden. Grafisk er Wonder en perle. Farverne har fået et nøk op i varme og mætning, og det klæder i den grad titlen. Samtidig er der tilføjet små subtile animationer der tilføjer liv og fornyelse. Et eksempel herpå er gumbaerne. Nu vandrer de ikke bare rundt, men kan også ses siddende og sove indtil man kommer tæt nok på.
Igen, det er en lille subtil ændring, men som alligevel tilføjer en hel del sjæl.
Lydsiden er også blevet ændret en smule. Der er masser af små trompetblomster i banerne, som har hver sin lille sætning på engelsk de siger og Prince Florian (som er vores primære hjælper og guide gennem historien) taler også. Marios ordforråd er stadig ret begrænset men sådan bør han også være. Der er tale om små ændringer der giver en helt ny følelse, uden at vi på noget tidspunkt er i tvivl om at det er en Mario Bros titel.
Det er en balancegang som Nintendo har mestret her.
Noget lignende gør sig gældende på gameplayfronten. Vi har fået et par nye evner, mest markant er at Mario kan forvandle sig til en elefant. Han kan slå ting med snablen eller samle vand op og bruge, enten til at få blomster til at gro eller andre ting.
Men der er også stadig blevet plads til en mængde af de gode gamle evner.
Der hvor jeg føler den store forandring er sket, er i hvor forskellige banerne er. Der er en del baner der slet ikke føles som gammel Mario Bros, det være sig baner hvor du skal ride på en flok bisonokser eller puzzlebaner, hvor du skal finde ting og låse op for andre ting, for at nå målet.
Det rammer mig med det samme at jeg har set mange af disse ting i Mario Maker, og det er faktisk dejligt at se. Nintendo har netop denne skattekiste af kreative ideer til rådighed nu, så det er oplagt at de har haft nallerne i kagedåsen og implementerer en del af disse.
Banerne kan også tages med større frihed. Du skal blot opnå et vist antal wonderseeds, som de er kaldt, for at åbne næste del af verdenen. Det vil sige at du kan nøjes med at tage de lidt nemmere baner, men der er også rigtig svære baner for dem der mangler en udfordring eller som efter spillet er gennemført vil prøve at udfordre sig selv.
Hver banes sværhedsgrad er angivet med et antal stjerner.
Denne frihed gør sig også gældende i karaktervalget. Der er masser af figurer at spille ud over Mario, heriblandt Peach, Luigi, Toad osv.
Men specifikt vil jeg nævne Yoshi. Yoshi kan ikke bruge evnerne så som elefant og ild, men til gengæld kan Yoshi tåle at blive ramt af ting og dør kun, hvis han ryger ud over kanten eller klemmes inde i en bane. Så selv mindre børn eller folk der har sværere ved tempoet i spillet har en mulighed for at spille og nyde Wonders dejlige verden.
Når det så er sagt så kunne jeg måske savne at Nintendo var gået endnu mere bersærk og havde lavet endnu vildere ting i de svære baner. Selv de sværeste baner i Wonder er stadig barnemad i forhold til de sværeste i Mario Maker. Igen tænker jeg dog at man ønskede at finde den hårfine balance mellem en ny retning og det velkendte. Og ret skal være ret, der er masser af udfordring at finde for dem der ønsker det i Wonder, personligt blev jeg bare så glad for Nintendos legelyst i Wonder, at jeg grådigt ønskede mig endnu mere.
En sidste ting, der er værd at nævne, er multiplayer.
Det er vanen tro muligt at spille op til 4 lokalt med hinanden. Er en af medspillerne død flyver de rundt i et par sekunder som en slags spøgelse og hvis man når at hoppe ind i dem inden tiden udløber, bliver de genoplivet med det samme og kan fortsætte.
Ud over den vanlige lokale coop er der nu også blevet mulighed for onlinespil, eller i hvert fald til en vis grad.
Desværre er online delen begrænset. Man kan se andre spillere online og også genoplive dem eller sætte små standere, som de kan bruge til at flyve ind i hvis de dør, men det er ikke muligt at spille banerne fuldt med andre tilfældige spillere.
En lækker tilføjelse er dog online ræs mod venner. Du kan deltage i såkaldte ræs med venner fra din online liste. Her dyster man om at gennemføre banerne hurtigst, enten blot ved først at komme gennem dem eller i andre tilfælde er der objektiver man skal klare som den første.
Det er fed tilføjelse, men igen føles det som et halvt skridt da det kun er mod venner.
En online rangering hvor man kunne dyste med tilfældige andre og stige på en online rangstige var en åbenlys tilføjelse, der samtidigt ville tilføje en masse ekstra levetid til spillet.
Man kan håbe det er noget der bliver tilføjet på et senere tidspunkt, for det virker simpelthen alt for åbenlyst til at det ikke har været overvejet, men som situationen er lige nu er det desværre ikke en mulighed.
Overordnet set er Super Mario Bros Wonder et virkelig godt Super Mario Bros spil og en klar forbedring i forhold til sidste spil i serien. Det er tydeligt at Nintendo ønskede at forny serien og at de har skelet til Mario Makers vidunderlige bibliotek, hvilket alt sammen har flyttet Wonder i den rigtige retning.
Der hersker ingen tvivl om Super Mario Bros Wonder er blandt årets stærkeste titler, men der mangler lige det sidste drys af vidunder, før jeg kan hejse flaget og komme helt op på 5 lamaer.
Nintendo viser endnu engang at de kan det dér med Mario, med et af årets stærkeste titler!